I mandags blev tårnet på den gamle foderstofhandel i Selde, Furvej 14, der senere husede Galleri da Winti, en etage kortere.
Herluf fortalte, at han i 1962 hjalp tømrer Sørensen med at bygge tårnet, så det har altså i næsten 50 år sammen med kirketårnet været Seldes højeste bygninger.
Flere naboer og lokale fulgte arbejdet og så den høje kran forsigtigt løfte toppen af tårnet og sætte det ned på gårdspladsen, hvor det blev skilt ad.
Operationen er et led i renoveringen af Galleriet, der indtil nu bl.a.har omfattet rydning af træer og krat omkring den store hal, der i sin tid blev bygget til at oplagre EU-korn.