80 mennesker deltog fredag aften 3 april i en meget vellykket forårsfest i Selde Sognegård. Festen var arrangeret af Fursund IF, Støtteforeningen for Fursund IF, Selde Venne- og pensionistforening, Nordsalling Folkedanser-forening, Åndehullet og Selde og Omegns Aktivitetsforening. Ingen kan huske, at der før har været afholdt noget, som alle foreninger i Selde og omegn var sammen om.
Underholdningen stod Otto Lindum og hans nye 12 mands orkester “Nostalgia” for, først med ½ times koncert, derefter underholdt de under spisningen og derefter gik dansen lystigt til populære bigband toner, “nye evergreens” og “gammeldaws” rocket 60’er musik.
Otto Lindum behøver ingen præsentation blandt Selde-boere, da han er opvokset her, men skulle der være en enkelt læser udensogns fra kan det da nævnes at han var leder af Salling Musikskole fra dets start i 1968 og senere af Skive Musikskole gennem næsten 30 år – 1978-2007, leder af Skive Big Band og dirigent for Amatørsymfoniorkestret Salling Spillemænd 1963-1970 og at han som musiker har spillet i flere forskellige mindre og større lokale kommercielle orkestre