Folk var mødt talstærkt op i Oddense kirke søndag den 19. april for at være med til et „Påskebrag“, med et lidt højere lydniveau end vanligt.
Påskebudskabet blev formidlet af elever fra 3. – 6. klasse fra Oddense Skole, der havde lavet flotte dukker og malet flotte kulisser, og med det opførte de en dramatisering af begivenhederne omkring den tomme grav, hvor Maria Magdalene og Thomas fortalte hvad der skete.
Kirkesanger Knud Olsen læste op fra Lukas evangeliet om Emmaus
Kor Light og Præstegårdsbandet v/Peter Carrroll, bas, Martin Carroll, trommer, Peder Pedersen, Jess Stensgaard og sognepræst Jens Hv. Nielsen, guitar – sang og spillede „Kan den holde“ og „Verdens igenfødelse“
Senere opførte Præstegårdsbandet deres egen „Emmaus Blues“ – og det gik ikke stille af – men ganske flot var det.
Børnene sang „Jesus er opstanden, Hurra-hurra“ og sang til slut sammen med bandet og Kor Ligt, et til dagen digtet vers til sangen „ Kan den holde“ Verset startede med bekræftelsen „ Det har holdt og det har varet – Påskens evangelium“ og det i gospelrytme så publikum måtte rejse sig og gynge/klappe med på sidste afdeling af Påskebraget.
Det var nogle helt andre toner end vanligt, og folk gik ud fra kirken i løftet stemning og med en helt ny oplevelse af, hvad en gudtjeneste også kan være.
Jbm
Fotograf: Jane B Mikkelsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.