Tirsdag den 28. april besøgte 8. klasse på Thise Friskole Danmarks Saltcenter i Mariager.
Besøget startede med en interessant time i laboratoriet bl.a. med fremstilling af sydesalt.
Næste stop var Sydehytten, hvor sydesaltet udvindes i store jernpander over åben ild, nøjagtig som det foregik i saltsyderiet i gamle dage. Når temperaturen stiger, dukker saltet frem af det stærke saltvand, og sydemesteren samler det med sin saltrive.
Efter en veloverstået frokost, gik turen med elevator 138 m ”ned” under jordens overflade – næsten! – til en saltmine med minegange, afstivet af kraftigt tømmer, borehuller i væggene og minearbejdernes værktøj.
Midt i Saltminen tog de plads i action-biografen, hvor de bl.a. kom på en forrygende underjordisk rejse gennem nogle af verdens mest berømte saltminer.
Dagen sluttede i ”Det Døde Hav”, der har en saltkoncentration på 30%, og på dagen en temperatur på 41 grader. Her flød de simpelthen ovenpå! Både temperatur og saltindhold i poolen på Danmarks Saltcenter er nøjagtig som i det rigtige Døde Hav.
Alt i alt en meget sjov og lærerig dag.
Tur til Danmarks Saltcenter.
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre