Giv jeres medarbejder eller kunder muligheden for en god oplevelse på Skive Havn lørdag den 16. Maj kl. 10.00-16.00.
Sportsklubberne på havnen i Skive inviterer alle interesserede til at komme og prøve de mange forskellige aktiviteter der foregår rundt omkring i klubberne – Helt gratis.
Der vil være piratshow for børnene. Der er action for dem som har lyst til at prøve windsurfing, vandski, kajak eller sejlads i Speedbåd m.m. Hvis man er til en afslappende sejltur på Skive Fjord inviterer Skive Sejlklubs medlemmer på en sejltur i deres både, eller man kan prøve en tur i en robåd, kanotur, jollesejlads, sejlads med spejderne eller prøve en gammeldags sjægte samt meget mere.
Der vil også være mange andre maritime aktiviteter i gang i løbet af dagen. Se hele programmet i DetSker: http://www.sallingweb.dk/detsker/visarrangement.asp?id=2769
Print den ud og hæng den op på opslagstavlen, eller send informationen videre til medarbejdere og kolleger, så alle kan få muligheden for at få en god dag sammen med familie, venner, kolleger og andre.
Venlig hilsen
Niels Kjeldsen