Stor interesse for projektet ” Lihme som grøn by”
Formanden for Plan09 gruppen i Lihme, Dorthe Dalsgaard bød velkommen og fortalte, at hele gruppen havde glædet sig utrolig meget til at præsentere det arbejde, som havde stået på i et år. Ud over Dorthe består gruppen af Ole Kristensen, Lena Nielsen, Jan Pedersen, Klaus Bjerre, Ann Balleby, Klaus Østergård, Bertel Trærup og Marianne Husted.
Foredragsholderen professor, Jørgen Primdahl fra Forskningscenter for Skov, Landskab og Planlægning ved Københavns Universitet, har været en stor inspirator, har været en energibombe og har på den måde bombarderet gruppen med indtryk og ideer fra sit besøg i Lihme, hvor han sammen med gruppen kørte rundt i hele sognet for at undersøge samspillet mellem natur og mennesker. Det er så udmundet i en hel masse ideer om “Hvilke muligheder er der”? og “Hvordan supplerer vi naturen”?
Det er meningen, at vi efter indlæg fra Henrik Villadsen fra Skive Kommune og Jørgen Primdahl, skal bevæge os rundt i de forskellige klasseværelser med de forskellige temaer – både for at få en debat i gang og for samtidig at præsentere de muligheder og forslag, gruppen er nået frem til.
• Grøn by & Skov
• Centrum i Lihme By
• Energi
(grøn/C02-regnskab
• Gyldendal “Bosætning”
• Ålbæk Strand
(areal v. campingpladsen)
Turen rundt i de forskellige klasseværelser gav anledning til megen debat og inspiration.
På forskelligt kortmateriale kunne man ved selsyn se hvad Plan09 var nået frem til af gode forslag. Bl.a. et kort hvor byskov og de rekreative stisystemer var vist.
Men også forslag vedr. Gyldendal og Ålbæk Strand var hængt op.
I de forskellige temalokaler var der lagt lister, hvor interesserede kunne skrive deres mailadresse. Og det var der mange der gjorde.
Det har været en fantastisk aften, hvor mange har vist stor interesse for Plan09. Involver jer i det, som er jeres hverdag – Vi har brug for flere tovholdere – så hold jer endelig ikke tilbage.
Til jer der har ønsket det, vil vi løbende maile information, og ellers vil borgerne blive informeret via Spøttrup Ugeavis.
Vi tror på det og I hører fra os igen. Tusind tak for fremmødet, sluttede Dorthe Dalsgaard,
dalsgaard@mail.tdcadsl.dk
Professor, Jørgen Primdahl fortalte, at det havde været en stor oplevelse at være i Lihme, og at han var glad for at være en del af projektet. Der er tale om meget forskellige landskaber. Lihme sogn har eksisteret fra 1881. Der er flot natur og strand, hvortil der er kommet sommerhuse. Hvad angår selve byen er den eneste ændring siden 1800-tallet det tilkomne parcelhuskvarter.
Miljøet ved stranden skal forbedres, og der er udarbejdet forskellige forslag til byskov og stier omkring byen
Jørgen Primdahl viste et lysbillede af Lihme by’s hovedgade, hvor der på fotoet var manipuleret grønne træer og beplantning ind ved hvert enkelt hus. Det gav med det samme byen et helt andet udtryk, og er noget, som kan etableres for få penge.
Prøv at gå sammen og koordiner indkøb af beplantning, foreslog Jørgen Primdahl.
Chef for By og Landsbyudvikling v/Skive Kommune, Henrik Villadsen fortalte om plan09, som har kørt på landsplan fra 2007 og skal afsluttes her i 09.
Planen er bygget på ideer som er udtænkt i 1960’erne, men dengang var der ingen penge til at føre dem ud i livet. I dag er der fonde, som har masser af penge til det formål at udvikle multifunktionelle jordbrugslandskaber.
Hvorfor så Plan09:
By- og Landsbysamfund har oplevet mange forandringer – Hvor skal man bosætte sig? – Hvor er de attraktive bosæt¬ningsområder
– og hvorfor så ikke være med til at påvirke forandringen. Planlægningen af disse ting er flyttet fra amter til kommuner, og vi har bevæget os fra Høring til Dialog
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.