Lokale dyr på vej til Landsskuet

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Køer, heste og får udstilles i Herning 2.-4. juli

Det er flere lokale repræsentanter med på Nordeuropas største dyreudstilling, når Landsskuet i Herning åbner torsdag den 2. juli.
Salling gør sig først og fremmest gældende i udstillingen af malkekvæg. Kaj Kristensen fra Roslev har således otte køer med, mens Marla Red Holsteins, Skive, og Per Mortensen, Spøttrup, hver udstiller seks køer. Egnen er dog også godt repræsenteret i kødkvægsudstillingen, hvor blandt andet Iglsø Charolais i Tastrum tager hele ni Charolais-dyr med til Herning, hvor den franske kødkvægsrace i år samtidigt fejrer, at den har været 50 år i Danmark

I den store hesteudstilling kan man blandt andet møde lokale dyr af racerne Frieser, New Forest og Shetlandsponyer. Sabine Zumbusch fra Thorum udstiller to Frieser, mens Carsten Krarup Pedersen fra Bajrum har en New Forest med. I alt fem Shetlandsponyer udstilles af Stutteri Bådsgård, Højslev, familien Krarup Pedersen, Hjerk, og Stutteri Brøis i Vejsmark.

I staldene med de mindre dyr udstiller Holger Pedersen fra Stoholm to væddere og et får af racen Gotlandsk Pelsfår. I alt er der udstillet over 2400 af de allerbedste dyr fra hele landet. De konkurrerer om point og ærespræmier frem til og med lørdag. 45.000 gæster ventes at besøge Landsskuet, der også er meget andet end præmiedyr.

Mere 200 udstillere af maskiner og produkter til både den professionelle landmand, fritidslandmanden og folk der bor på landet dækker således hele Landsskuepladsen sammen med en stor have- og naturudstilling, hvor der er inspiration for alle, der interesserer sig for det udendørs liv.
Alle tre dage er der desuden en række aktiviteter for hele familien. Blandt andet store hesteshows fredag og lørdag. På Landsskuets barselsgang kan man møde de nyfødte dyrebørn, og i børnehjørnet har 4H forskellige tilbud til børn.

”Vi tilbyder med masser af oplevelser. På Landsskuet kan du møde alt fra en kylling, der kravler ud af ægget til en kødkvægstyr på 1,5 ton. Og når det gælder heste, så findes der ingen steder i landet, hvor der er så mange racer repræsenteret på én gang”, siger Niels Kristian Fruergaard fra Landsskuet.

Yderligere oplysninger:
www.landsskuet.dk. Under dyreudstillingen findes kataloger med navne og adresser på samtlige udstillere.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere