Et sted med slidsomt nybyggerliv, på det, der engang var hedejord, passer ikke på billedet af Salling. I egnsmytologien tales der om den fede jord i Salling, modsat den magre jord i Fjends. Men billedet var ikke dækkende for alle egne af Salling, hvilken denne lille fortælling, der også kredser om et fortidsminde, kan berette om.
Midt i Salling lå engang Bostrup Hede, og på en slægtshjemmeside (http://www.fleng.dk/slaegten/Tavle-19.web/com00381.htm) tales der f.eks. om nogen af hedens første pionerer – et ægtepar, der etablerede sig som husmænd på egnen i 1889.
I nutiden ligger Bostrup Tinghøj som en ubetydelig lille høj mellem en mark og en vej – og overfor et nedlagt husmandssted – tilsyneladende netop det husmandssted ægteparret ovenfor, Hans Jespersen og Maria Wammen fik opført.
Jeg voksende selv op mindre end en kilometer fra højen, – og lidt mystik var der omkring stedet. Engang var der sket henrettelser vidste jeg – allerede dengang som en lille dreng.
Forestiller man sig tiden før nybyggerlivet hvor slidsomme husmænd forvandlede området til agerland, har højen lagt som et tydeligt landemærke ude på det dengang øde areal Bostrup Hede.
Læs mere på http://www.etext.dk/hedejord-midt-i-salling-en-tinghj-og-en-falden-kvinde/