I forbindelse med arrangementet „Tour de Salling“ havde beskæftigelses- og ligestillingsminister, Inger Støjberg ønsket at aflægge et besøg i Dagli’Brugsen i Balling for at høre uddeler, Jørgen Aggerholms beretning om, hvorfor netop Dagli’Brugsen i Balling blev tilkendt Virksomhedsprisen 2007“
På billedet th. ses ministeren lytte meget opmærksom til hvad Jørgen Aggerholm havde at fortælle.
Da jeg så artiklen omkring Virksomhedsprisen 2007, klippede jeg den straks ud, fordi jeg tænkte, at det ville jeg gerne høre mere om. Så derfor står jeg står her i dag for at få det uddybet. Den nye fomand for brugsen, Bjarne Primdahl fortæller, at ministeren var en meget interesseret og opmærksom lytter.
Inger Støjberg gav udtryk for, at det store arbejde med at få folk aktiveret med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, er et tiltag der primært skal foregå i privat regi og ikke være en offentlig opgave.
Det er vigtigt at jeg får rigtig mange input her fra området. så jeg kan arbejde videre med det på „Borgen“ sluttede ministeren.
NB: Jørgen Aggerholm måtte afbryde sin ferie på Bornholm for at være til stede da ministeren var på besøg.
Fotograf: Lasse Lauritsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.