Rødding Atletikstadion var onsdag ramme om det årlige skoleatletikstævne for 145 elever fra 6. og 7. klasserne ved Balling Skole og Vestsalling Skole og Dagtilbud (VSD).
Det var 5. gang VSD Rødding i samarbejde med Rødding Atletik Klub afviklede dette traditionsrige stævne.
I det meget smukke efterårsvejr konkurrerede alle elever klassevis i 6 øvelser: 60 m, 800 m, højdespring, længdespring, spydkast og boldkast.
Dommere i alle øvelser var VSD’s 44 elever i 8. klasse med støtte fra de deltagende idrætslærere og ledere fra Rødding Atletik Klub. Eleverne fik mange roser for afviklingen.
De store elever lærer rigtig meget om organisation og ansvar ved dette arrangement.
De vindende klasser blev: VSD 6. E piger, Balling 6. A drenge, VSD 7. X piger og VSD 7. Y drenge.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.