Som led i Sparekassen Ballings skiftende udstillinger fra lokale kunstnere er det nu Kristian Gudiksens billeder, der pryder væggene såvel i Balling som i Skive afdeling.
De flotte intense farver giver et nyt udtryk i lokalerne og ligesom de forrige udstillinger, giver også denne anledning til spørgsmål fra interesserede kunder.
– At kunderne lægger mærke til udsmykningen, glæder os meget. Det giver os et fingerpeg om, at kunst og kulør giver en god oplevelse, og det vil vi gerne give vores kunder, nÃ¥r de besøger os i Sparekassen, udtrykker marketingansvarlig Else-Marie Nielsen.
Modernistiske med en lille streg af Jorn. Sådan betegnes den autodidakte kunstner Kristian Gudiksens malerier. Siden de første barnetegninger har Kristian udviklet sit talent for maleriet. „Akrylmaling er det, der giver mig mest. Efter perioder, hvor jeg eksperimenterer med forskellige materialer og arbejdsgange er det altid billeder med akrylmaling, jeg vender tilbage til“, fortæller kunstneren, der de seneste fem til seks år har haft meget travlt med udstillinger.
Se et udpluk af malerierne på Sparekassen Ballings hjemmeside www.sparekassenballing.dk
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.