Blandt de ting, min oldefar, Anders Andersen, gav videre til efterslægten var en beretning om hans barndom og ungdom. En fattig barndom i Grønning, hvor hans egen mor døde i barselssengen – da han var dreng, og unge år på valsen som smedesvend.

Han fortæller bl.a.:

Jeg husker tydeligt, at da vores rigtige Mor døde, blev det lille Barn, hun fødte lagt på skraa i en af Skufferne. Min Mor var lagt i Straa i Forgangen.

Da Far saa blev gift igen, var vi jo 8 Børn, og der var meget Fattigdom. Far var jo Arbejdsmand og meget arbejdssom – men han havde en Skavank. Han var det, man dengang kaldte Kvartalsdranker. Han drak saa godt som aldrig til Hverdag, men han fik en Tur med nogenlunde regelmæssige Mellemrum. Det kunde godt vare 4 a 5 Dage. De sidste Dage blev han gerne hjemme, mest i sengen. Vi Børn led ikke særligt derved, da han aldrig blev ondskabsfuld.

Da han saa skulde giftes, skulde et Par Mænd hen til Præsten for at faa det ordnet. Der var var en gammel Aftægtsmand med, og han var en lun Rad. Da de saa havde forrettet deres til Præsten, rystede han på Hovedet og sagde: “Og saa har han 5 Børn, og hun har 3 Børn, hvad kan det blive til?”.

Den gamle Aftægtsmand svarede: “A trover, det ka blyv til Ot’”

Læs mere fra hans beretning: http://www.etext.dk/tipoldefar-kvartalsdranker-med-16-brn-og-senere-afholdsmand-i-grnning/