Overordnet tema årsprogram:
Kulturel nysgerrighed og historisk interesse bevæget af fremadrettede synsvinkler bringer naturligt et tema for årsprogrammet på banen, der hedder oplysning. Det er vigtigt at søge viden, møde andre mennesker, tale sammen. Det bliver en rigere verden. Det giver mere nuancerede argumenter i dialogen, hver gang man kan begrunde sine valg og sin færden som borger i et mindretal, i en nationalstat og som borger i en globaliseret verden.

Vi håber, programmet lokkende indbyder til at komme sammen og tale om danskhed, mindretal, historie, sprog, ytringsfrihed og meget andet.

Grænseforeningens vision:
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring.

Grænseforeningens værdier:
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig.
Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser.

Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

Slogan:
For en åben danskhed

Program:
Onsdag, den 24. februar kl. 19.00 – 21.30
Journalist og forfatter Tom Buk-Swienty holder foredrag udfra sin bog ”Slagtebænk Dybbøl, 18. april 1864”.
Skive Bibliotek.
Kaffe.
Pris 60 kr.
Arrangementet er i samarbejde med Skive Bibliotek
Alle er velkomne.

Tirsdag , den 30. marts kl. 19.00 – 21.30
Generalforsamling. Dr. phil. Lars N. Henningsen, leder af arkivet og studiesamlingen i Flensborg, fortæller om bogen ”Sydslesvigs danske historie” udg. sept. 2009. Vores forening har økonomisk medvirket til udgivelsen.
Resen Sognehus, Kirkevej.
Kaffe.
Pris 60 kr
Alle er velkomne.

Tur lørdag, den 29. maj 7.30 – 22.45
Afg. Skive Banegård. Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle med rundvisning. Flensborg Gamle Kirkegaard og se, hvor Istedløven stod. Lars N. Henningsen fortæller. Middag Røde-Kro. Medbring frokost og pas. Pris 600 kr. Tilmelding 5 dage inden hos A.Langballe tlf. 97 52 64 84. Alle er velkomne.

Lørdag, den 18. september kl. 13.30 – 17.00
Lokale genforeningssten Krabbesholm, Otting og Rødding i 90 året for Genforeningen 1920. Poul Tolstrup og Ib Svenningsen fortæller om foregangsmænd, transport af sten mm. på stedet. Mødested Krabbesholm Højskole p-plads. Samkørsel. Kaffe Restaurant Gyldendal. Pris 80 kr. Tilmelding 3 dage før hos A. Langballe tlf. 97 52 64 84

Week-endtur til Det sydvestlige Sydslesvig. Den 1.-3. oktober.
Afg. Skive banegård kl. 8.00 fredag og hjemkomst søndag kl. 22.45.
Pris 1398 kr (enkeltværelsestillæg 250 kr). Beløbet indbetales til Vestjysk bank i Herning Reg. 7604 konto 1453119 senest 20. september.
Husk pas, sygesikringsbevis, euro og madpakke.
Turleder Henrik Forman, Hjerk. Telefon 97 57 90 17 e-mail: hfo@km.dk
Tilmelding hos turleder.
Turen er et samarbejde mellem DSUK i Vi borg Stift og Grænseforeningen for Skive og Omegn.

Tirsdag, den 10. november kl. 19.30 – 21.30
”Hvem var hertug Hans den Ældre?” Mikkel Leth Jespersen, Studieafdelingen ved dansk Centralbibliotek Flensborg, fortæller om at være hertug i renæssancen.
Skive Bibliotek.
Kaffe.
Pris 60 kr.
Alle er velkomne.

Program omtale 2010
Tom Buk- Swienty: Slagtebænk Dybbøl, 18. april 1864
Kan 18. april, slaget ved Dybbøl, 1864 stadig fascinere? Ja, det vidner salget af bogen og de mange foredrag om.
Der fortælles om det afgørende slag 18. april, men vi bliver også grundigt orienteret om omstændighederne, der førte til krigen. Vi bliver præsenteret for de involverede personer fra beslutningstagere til soldaterne, der måtte udkæmpe det katastrofale slag.
Forfatteren refererer en samtale mellem den engelske dronning Victoria og premierministeren, lord Palmerston, som følgende: ”Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”
Forhistorien for Danmarks krig med koalisionen mellem Preussen og Østrig-Ungarn var den såkaldte novemberforfatning i 1863, som efter den danske regerings opfattelse skulle gælde for helstaten Danmark med kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I 1849 havde Danmark fået en demokratisk forfatning med den ny grundlov, som ikke skulle gælde for hertugdømmerne. Det var en reaktion mod denne novemberforfatning, at den preussiske jernkansler Otto von Bismarck besluttede at sende tropper gennem Lauenborg, Holsten og Slesvig. Den danske hær måtte som bekendt trække sine tropper fra Dannevirke op mod Dybbøl i isvinteren 1864.
Fortsættelsen af denne skelsættende del af Danmarkshistorien kan vi med forventning og spænding se frem til, når Tom Buk-Swienty kommer til Skive.

”Sydslesvigs danske historie” Det danske mindretal i Sydslesvig gennemlever i disse år en spændende udvikling. Nye dagsordener i grænselandet og i den globaliserede verden stiller spørgsmål til mindretallets traditionelle selvforståelse. Gennem mange år har vi savnet en tidsvarende fortælling om mindretallet i nutid og fortid.
Hvad er det danske mindretal i Sydslesvig i dag? Hvad er det danske mindretals historiske rødder? Hvordan har det danske mindretal levet gennem tiden?.
I den nye bog besvarer fire erfarne grænselandshistorikere spørgsmålene. Afdelingsleder Lars. N . Henningsen fra Studieafdelingen fortæller om tiden før 1864, museumsinspektør Réne Rasmussen, Danevirke Museet, tager sig af tiden under Preussen 1864-1945, universitetslektor Martin Klatt belyser opbruddets år 1945-1955 og rektor Jørgen Kühl fra A.P.Møller Skolen, Slesvig, viser, hvordan mindretallet frem mod i dag har fået en ny placering i grænselandet..
Der venter os et skatkammer af spændende historier fyldt med viden og måske gyldne øjeblikke.

Istedløven har sit lange liv – 148 år – haft stor fascinationskraft.
Billedhuggeren Bissens løve startede sit liv med at være sejrstrofæ for den danske sejr 25. juli 1850 ved Isted nær Slesvig. I 1862 blev den placeret på Flensborg Gamle kirkegård, hvor den skulle bevogte gravmælet for de faldne danske soldater fra slaget ved Isted Hede. Den blev overdraget til Flensborg af kong Frederik den 7. – kaldet Frederik Folkekær. Han boede som hertug af Slesvig på Lyksborg, hvor han holdt meget af at være.Istedløven fik dog kun lov til at være på den gamle kirkegård i to år, for så forlangte de preussiske sejrherrer fra 1864, at den skulle bringes til Berlin som museumsgenstand. Senere kom den til kasernegården i den vestberlinske forstad Lichterfelde.
Tilfældigt blev den genfundet af den danske journalist Henrik V. Ringsted i maj 1945, og det blev naturligvis til en spændende historie i Politiken her efter den tyske kapitulation. Historien nåede endda til general Eisenhower, de allieredes øverstkommanderende i 2. verdenskrig. Det endte med, at løven på en blokvogn blev bragt til Tøjhusmuseet i København. Nu står den på Søren Kierkegaards Plads og er nabo til Den Sorte Diamant.
Der har været mange artikler og læserbreve om den gamle løve gennem årene, og mange har ønsket den tilbage på dens oprindelige plads på den gamle kirkegård i Flensborg, men først nu synes det, som der blæser mildere vinde, for byrådet i Flensborg har i 2009, året for byens 725 års jubilæum, vedtaget, at den kan komme tilbage til Flensborg. I skrivende stund er der forhandlinger med den danske kulturminister om flyttedagen for løvens rejse tilbage til Flensborg. Den skal i dag symbolisere det forbilledlige samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Genforeningen i 1920 trækker lange spor ind i nutiden. Mange har holdningen, at grænsen ligger fast nu med et grænseoverskridende samarbejde, der har udviklet sig forbilledligt, men der er også en holdning i samfundet, at uden et genforeningshåb har det danske mindretal i Sydslesvig ikke en etisk dimension og eksistentiel berettigelse.
Folkeafstemningerne efter Første Verdenskrig medførte, at Sønderjylland blev delt. Fredsslutningerne blev indgået i Paris, og Versailles-freden 1919 bestemte, at der skulle gennemføres folkeafstemninger i Slesvig af to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. I Sønderjylland gav afstemningerne i de to zoner Nord- og Mellemslesvig et klart svar. I zone et ønskede 75% af de gyldige stemmer 10. februar 1920 en genforening med Danmark, mens 25% ønskede at forblive i Tyskland. I anden zone stemte 80% for at blive ved Tyskland den 14. marts 1920, mens 20% stemte for en genforening med Danmark. Der var også en 3. zone, der gik ned til Slien og Dannevirke, men ved anmodning fra den danske rigsdag, blev denne zone slettet fra den endelige traktat.
Ved 75 året for afstemningen i 1920 kom bogen ”Sønderjyder siden genforeningen, erindringer”, som giver et indtryk af forholdet mellem dansk og tysk og tiden derefter. Man kan kalde det den anonyme sønderjydes kulturhistorie spejlet i den større historie.
Grænseforeningen blev stiftet i november 1920 for at støttte mindretallets fulde ligeberettigelse i flertalsstaten Tyskland.

Formanden for SSF og forstander på Jaruplund Højskole Dieter Paul Küssner har kommenteret genforeningshåbet således: ”Når min generation har valgt at betone tilhørsforholdet til det danske ud fra en erkendelse af, at vi er i mindretal i Sydslesvig, at selvbestemmelsesretten og dens genforeningshåb må stå i forhold ikke til drømme, men realiteternes verden, så gør det ikke vort valg af danskhed mindreværdigt eller letsindigst”. Man kan udlede af de forskellige stemmer, at der til stadighed er gang i debatten for en levende danskhed.

Sydslesvigturen går over Rendsborg, hvor den danske præst Cecilie Brask fortæller, og dernæst tager vi med skoleleder på Ejderskolen Joakim Martin på rundtur i byen. Vi bor begge dage i Slesvig. Her vil Ulrik Terp, Frederiksberg Kirke, tidl. præst i Glyngøre, holde foredrag om Slesvig og Sydslesvig. Lørdag kører vi til Breitenburg hvor H.C.Andersen havde sin gang, til Itzehoe, Melhof og Frederiksstad. I Frederiksstad viser pastor Victor Greve de to kirker, han er knyttet til. Så går det over Tønning til Husum. Søndag er der gudstjeneste for de, der vil, i Læk kirke,og efter frokost drager vi til Nolde museet. Turen sluttes med at spise middag på Løgumkloster Refugium. Vi bliver mættet med indtryk og godt selskab

Hertug Hans den Ældre
Hertug Hans den Ældre blev født i 1521 som søn af hertug Frederik og Sofie af Pommern – fra 1523 tilmed konge og dronning af Danmark. Hans den Ældre kom allerede fra sine helt unge år til at spille en rolle i dansk politik som rigsrådets foretrukne tronfølger, da hans ældre broder Christian III havde vist sig at være tilhænger af Martin Luther. Hans den Ældre blev dog ikke konge af Danmark, men efter nogle år i Preussen, hvor han stod i fyrstelære, blev han i 1544 regerende hertug af Slesvig-Holsten i samarbejde med brødrene kong Christian III af Danmark af og Adolf af Gottorp. De tre brødre delte landene imellem sig, således at Hans den Ældre fik de slesvigske amter Haderslev og Tørning, Løgum kloster og landskabet Nordstrand. I Holsten fik han Rendsborg amt og Bordesholm kloster. Endelig fik han øen Femern og efter erobringen af Ditmarsken i 1559 kunne han udvide sine områder med en tredjedel af Ditmarsken. Foredraget vil handle om hertug Hans den Ældre, og den måde hvorpå han regerede sine områder fra 1544 til hans død i 1580.

90 året for Genforeningen 1920
Genforeningen i 1920 trækker lange spor ind i nutiden. Mange har holdningen, at grænsen ligger fast nu med et grænseoverskridende samarbejde, der har udviklet sig forbilledligt, men der er også en holdning i samfundet, at uden et genforeningshåb har det danske mindretal i Sydslesvig ikke en etisk dimension og eksistentiel berettigelse.
Folkeafstemningerne efter Første Verdenskrig medførte, at Sønderjylland blev delt. Fredsslutningerne blev indgået i Paris, og Versailles-freden 1919 bestemte, at der skulle gennemføres folkeafstemninger i Slesvig af to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. I Sønderjylland gav afstemningerne i de to zoner Nord- og Mellemslesvig et klart svar. I zone et ønskede 75% af de gyldige stemmer 10. februar 1920 en genforening med Danmark, mens 25% ønskede at forblive i Tyskland. I anden zone stemte 80% for at blive ved Tyskland den 14. marts 1920, mens 20% stemte for en genforening med Danmark. Der var også en 3. zone, der gik ned til Slien og Dannevirke, men ved anmodning fra den danske rigsdag, blev denne zone slettet fra den endelige traktat.
Ved 75 året for afstemningen i 1920 kom bogen ”Sønderjyder siden genforeningen, erindringer”, som giver et indtryk af forholdet mellem dansk og tysk og tiden derefter. Man kan kalde det den anonyme sønderjydes kulturhistorie spejlet i den større historie.
Grænseforeningen blev stiftet i november 1920 for at støttte mindretallets fulde ligeberettigelse i flertalsstaten Tyskland.
Formanden for SSF og forstander på Jaruplund Højskole Dieter Paul Küssner har kommenteret genforeningshåbet således: ”Når min generation har valgt at betone tilhørsforholdet til det danske ud fra en erkendelse af, at vi er i mindretal i Sydslesvig, at selvbestemmelsesretten og dens genforeningshåb må stå i forhold ikke til drømme, men realiteternes verden, så gør det ikke vort valg af danskhed mindreværdigt eller letsindigst”.
Man kan udlede af de forskellige stemmer, at der til stadighed er gang i debatten for en levende danskhed.

På Salling findes tre genforeningssten: Krabbesholm, Otting og Rødding. Mange landsbyer og sogne fra Sallingland og Fjends Herred deltog i at levere sten. På Krabbesholm Højskole oprettedes en Mindebog, hvor der indledningsvis kan læses: ”1920” I dette Aar blev den danske Del af Sønderjylland forenet med Moderlandet. Mange rejste Sten til Minde om Rettens Sejr. . . Der sluttes med ”Alle danske Kvinder, alle danske Mænd beundrer deres Mod, Udholdenhed og Trofasthed. Deres Tro og Håb. Deres Sejr til sidst! Taknemlighed og ærligt Venskab skal møde dem. Deres Ofre skal aldrig glemmes i Danmark. Vi rejser Sten til Vidnesbyrd om det Sindelag, der mødte dem ved Hjemkomsten.”

Udlændighedstiden for sønderjyderne i 56 år fra 1964 til 1920 startede med nederlaget ved Dybbøl 18. april 1864. Tom Buk-Swienty har skrevet derom i bøgerne ”Slagtebænk Dybbøl” og nu ”Dommedag Als”. Denne forfatter kommer igen i marts 2011 for at fortsætte den historie, han begyndte at fortælle os på Skive Bibliotek i februar i år.
Sønderjyderne måtte efterfølgende deltage på tysk side i Den Store Krig 1914 – 1918. Denne historie om skyttegravskrigen,1. verdenskrig, vil prisvinder og forfatter Claus Bundgaard Christensen komme og fortælle os om i februar 2011.