Fredag den 4. december 2009.

Med disse ord inviterede Venstre Skive alle interesserede med på tur til København. Undertegnede var ikke medlem, men ville gerne opleve begge steder.

Klokken 6.00 på bemeldte dag drog 50 forventningsfulde deltagere med bus af sted fra Landbogaarden i Skive.

Efter alle havde været gennem et check på Christiansborg, blev vi så vist rundt i magtens centrum af Inger Støjberg, beskæftigelsesminister og minister for ligestilling. Inger Støjberg stammer fra Salling og er opstillet i Skivekredsen.

Vi så portrætter af tidligere statsministre og formænd for Folketinget. Vi så Vandrehallen, hvor der var glasmontre med bl.a. Jyske Lov af 1241, Grundloven af 1849, Grundloven af 1915, hvor kvinder fik stemmeret og Grundloven af 1953 med tronfølgeændringen. Kongeloven af 1665 er særlig interessant, fordi den indførte enevælden under Frederik den 3., og det var i den lille istid. De mange malede friser på væggene med små dybsindige sætninger fik også et ord med på vejen.

For en sønderjyde var det særlig spændende at se portrættet af H.P.Hansen, Nørremølle, sønderjydernes leder i udlændighedstiden til 1920, på væggen i landstingssalen. Landstingssalen var indtil 1953 det ene af de to kamre, der udgjorde Rigsdagen.

Nu var det tid til frokost i Snapstinget. Der var dækket fint op med hvide stivede damaskservietter, og lækkerierne blev indtaget under munter snak gæsterne imellem.

Folketingsdebatten ventede, og denne dag var emnet repatriering af indvandrere. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbeck var som minister pligtigt til stede, men vi kunne desværre ikke nå at opleve hende på landets fornemste talerstol. De tre kvarter strøg af sted, og vi skulle videre og krydse gaden til beskæftigelsesministeriet, hvor der var kaffe og småkager. Her holdt Inger Støjberg et oplæg om den politiske situation lige nu. Det var en hæderlig og ganske konkret gennemgang, som jyder kan lide det, og vi oplevede en kvinde, som viste mod til i en krisetid med arbejdsløshed at påtage sig ansvaret for to vigtige ministerier. Der blev tid til spørgsmål og små historier bagefter.

Vejen til Metroen gik gennem det julepyntede strøg, hvor lysene og butikkerne strålede om kap. Vel ankomne til DR byen i Ørestaden kunne vi nu nyde at komme omkring i det smukke hus. Det kan ikke undre, at koncertsalen gjorde stort indtryk. Den er udformet amfiteatralsk med 1800 siddepladser og med en enestående akustik. De visuelle oplevelser er tilsvarende imponerende. Der er ikke sparet på de smukke materialer, og overalt blev vi omfattet af varme farver.

Arkitekten Ateliers Jean Nouvel vandt arkitektkonkurrencen i 2002, og det er ikke for meget at sige, at Koncerthuset har placeret København på arkitekturens verdenskort med dette byggeri af internationalt format.
Danmarks radio er forpligtet på Public Service, et begreb som på god gammeldags grundtvigsk maner hedder folkelig oplysning. Vores tur hertil hovedstaden med Venstre er i lighed hermed også udsprunget af denne gode oplysningstradition.

Det var mørkt, da vi kom ud til Emil Holms Kanal, som vi nu skulle følge til Københavns Universitet. Vi blev guidet af to ansatte ved universitetet, og undervejs fik vi foklaring på de lilla og lysende grønne farver på træerne. Det var en slags installationskunst i anledning af det tilstundende Klimatopmøde.

På Humaniora ventede der kaffe, og dekan Kirsten Refsing havde forberedt et oplysende foredrag til os om igangværende og kommende ændringer i bygningsmassen. Hun var noget så sjældent som magister i japansk og havde bl.a. arbejdet som professor og institutleder i Hongkong i 12 år. Hun beretttede om de mange forskellige fakulteter, der var under Humaniora. Hun fortalte også om ændringer i ledelsesstrukturen, hvor styrelsesloven med de demokratiske tiltag fra 1968 nu var afløst af mere topstyring fra regeringen. De studerende er hermed blevet underlagt et forandret studiemiljø, og det er ikke sket uden indsigelser.

Da bussen klokken 20.20 påbegyndte den lange tur hjemad, var det med 50 trætte deltagere mættet af indtryk og med en del i bagagen til eftertanken.

Der var megen tak og ros til turleder Else Marie for stor omsorg og løbende god forplejning og forkælelse i bussen. Også Erling fra Roslev Rejser, som krydrede buslivet med små oplysende og humoristiske historier undervejs, høstede stor tak.