Onsdag d. 20. januar opfører 120 elever fra følgende. Skive skoler korværket ”heksen Esmeralda og polarheksen Tusnelda” i Kultur Center Skives koncertsal.
Medvirkende er
• Glyngøre skole v. Helle Kloster
• Hem skole v. Steffen Schmidt
• Jebjerg skole v. Laurits Goul
• Ådalskolen v. Pia Wolsgaard
• Skivehus skole v. Jette Holm Eriksen
• Højslev skole v. Lene Bjerre Sørensen
Hvad: Alletiders Børnekor – 1217 børn i alderen 9-13 år, fra Grenå til Lemvig, fra Skive til Horsens, ja fra alle kommuner i region Midtjylland. Projektet er støttet af staten med 400.000,- kr. Støttet af region Midtjylland med 175.000,- kr. Skive Kommune med 31.000,- kr. Horsens Kommune med 31.000,- kr. Holstebro Kommune med 20.000,- kr. og med deltagelse af ALLE 19 kommuner i region Midtjylland.
Hvem: 37 skolekor fra hele region Midtjylland er i fuld gang med at indstudere 10 nyskrevne børnesange udgivet på forlaget Dansk Sang, af komponist og tekstforfatter Tina Buchholtz & dirigent Vagn Egon Jørgensen.
Hvor: 20 koncerter – én i hver kommune startende i Struer Musikskole den 12. Januar og sluttende den 25. marts i Forum Horsens med alle 1217 børn på scenen og Det Jydske UnderholdningsOrkester til at levere musikken. Se turnéplanen på www.esmaralda.dk
Hvordan: Tina Buchholtz skriver tekst og musik – ”Esmaralda og polarheksen Tusnelda” – Vagn Egon Jørgensen organiserer og planlægger, og sammen med 37 skolekor fra hele region Midtjylland øves alle 10 numre frem mod en koncert i hver af de 19 kommuner. Til slut en kæmpe koncert i Forum Horsens med alle 1217 børn på scenen sammen med Heksen Esmaralda alias Tina Buchholtz, og Det Jydske UnderholdningsOrkester i orkestergraven under ledelse af Vagn Egon Jørgensen. Torsdag den 25. marts 2010 kl.1900.
Esmaralda og polarheksen Tusnelda udkommet på forlaget Dansk Sang.
En musikalsk historie om at få nye venner og om at ville dele, det man kan og véd, med andre.
Heksen Esmaralda elsker stadig duften af vanillesukker og er vild med at synge, danse og rime. I Heksen Esmaralda får hun endelig den eftertragtede flyvende kost og i denne bog tager hun på sin første flyvetur. Det går bedre (eller værre) end forventet og Esmaralda befinder sig pludselig i nærheden af Nordpolen. Her bliver hun venner med polarheksen Tusnelda og Nanok. Men ikke alle er tilfredse med besøg af fremmede. De grå fjeldhekse vogter over en hemmelighed, som de bestemt ikke ønsker at dele med andre. Men Tusnelda kender en anden hemmelighed…
Ni helt nye sange samt Esmaraldas tango-rap i en ny indspilning er en del af fortællingen, hvor Esmaralda endnu engang får brug for sine musikalske evner og skøre benspjæt. Det er også en historie om at turde indgå i et ligeværdigt forhold, om at finde mod og styrke til at turde holde af med risiko for at komme til at savne.
Læs mere og hør musikken på www.esmaralda.dk