Lørdag den 30. januar var der skolegang i Ramsing og Lihme. En dag, hvor forældrene også var med, så de kunne overvære undervisningen. Skoledagen begyndte kl. 8.00 med en times læsetime, hvor forældrene var blevet opfordret til at tage avisen eller en god bog med. Efter læsetimen var der traditionel undervisning.
I pausen blev der serveret kaffe, og skoledagen sluttede kl. 12.
Det er ikke første gang der er lørdagsskole på Ramsing Skole. Det er efterhånden en tradition, og nu, hvor skoleleder Jesper Poulsen også er blevet afdelingsleder på Lihme Skole, er der også lørdagsskole i Lihme.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.