Mandag den 1. februar var der foredrag ved tidligere regions-medlem Anne Marie Tovborg. Emnet var „Landbruget før og nu set med bondekonens øjne“.
Anne Marie Tovborg fortalte bl.a. om de store forandringer der har været i landbruget gennem årene. I dag er gården ikke længere en fælles arbejdsplads for familien, men i stedet er hjem og arbejdsplads der er adskilt fra hinanden. Landmanden har folk ansatte og bondekonen arbejder fuldtid et andet sted, men også ungerne skal passe alle deres fritidsaktiviteter.
Hun kunne også fortælle om udviklingen for sin egen familie, der bor på en gård der har hørt til Anne Marie Tovborgs mands slægt i seks generationer. Og bare de titler gårdejer¬ne har haft, har ændret sig. Anne Marie Tovborgs mands bedstefar var proprietær, hendes svigerfar, gårdejer og hendes mand; husmand. I dag regnes en gård på under 100 tønder land for et mindre landsted.
Anne Marie Tovborg læste også digte op af Jeppe Aakær.
Foredraget var arrangeret af „De fem pensionist foreninger i Vestsalling“
Jbm
Fotograf: Jane B Mikkelsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.