Af tidligere skoleleder, billedkunstner
Veikko Tapio Juhl

Finland er i dag et moderne demokrati med verdens bedste folkeskole. Det er et industriland med
kunst og ypperligt design. Et smukt land.
Men det er ikke kommet let til sin høje status.

Finland er en ny nation, opstået som selvstændigt land i kølvandet på den russiske Oktoberrevolution i 1917. På grund af et kommunistisk, ledet statskup måtte Finland i 1918 gennem en grusom borgerkrig mellem „røde“ og „hvide“. 80.000 „røde“ blev enten deporteret eller henrettet. Den finske lov tillod kun henrettelser ved halshugning, men for at tingene kunne gå lidt mere gesvindt, vedtog man en hastelov, der tillod henrettelser ved skydning.
De hvide blev ledet af den tidligere kavalleriofficer i zarens hær Carl Gustav Mannerheim.
Den 30. november 1939 kl. 0910 (finsk tid) angreb russiske styrker uprovokeret Finland. Styrkeforholdet var nogenlunde 1 til 5 i russernes faveur.
Estland og Litaun var annekteret, det ville finnerne ikke.
Det var den nu 72-årige Carl Gustav Mannerheim, der som feltmarskal ledede de finske styrker gennem Vinterkrigen, Fortsættelseskrigen og Laplandskrigen som sluttede april 1945. Finland måtte ved fredsslutningen afstå hele Karelen, Porkalahalvøen samt store områder i det nordlige Finland. Ydermere skulle finnerne betale en krigsskadeerstatning på 300 mil. dollar til Rusland!
På fronterne mistede finnerne 85.000 og omkring 70.000 blev invalide. De russiske tab er ikke blevet opgjort (russerne har aldrig regnet menneskeliv), men tabene var formentlig fem gange større.

Gennem de tre krige 1939 – 1945 blev der sendt 70.000 børn i alderen 1 til 9 år til Norge, Sverige – og Danmark.
Der var 700.000 børn i fra 1 til 9 år i Finland; de 100.000 var så dårlige, at de umiddelbart kunne dø. Sult, bombardementer og krigshandlinger gjorde flytningen nødvendig. Dertil kom, at Karelens (på størrelse med Danmark) befolkning, i alt 400.000 måtte flygte for de fremrykkende russiske styrker.
I Finland var det Mannerheimforbundet (oprettet af Carl Gustav Mannerheim som hjælp til forældreløse, finske børn fra Borgerkrigen) og Røde Kors, der organiserede flytningen. I Danmark var det Finlandshjælpen (initieret af Forening Norden og Røde Kors), der organiserede arbejdet med at få børnene placeret hos danske plejefamilier og på feriekolonier. Norge aftog nogle hundrede (landet kom i krig med tyskerne). Danmark 3.764. Sverige tog resten.
Det er bemærkelsesværdigt, at umiddelbart før Besættelsen af Danmark 9. april 1940 sagde 37.000 danske familier „ja“ til at modtage et finsk flygtningebarn. Ud over et engangsbeløb på 50.000 (= 10 smedesvendes årsløn) fra Arbejdsministeriet, var det ikke det officielle Danmark, der støttede modtagelsen af de finske børn. Danmark havde som det først nordiske land erklæret sig neutralt i konflikten mellem Finland og Rusland; derfor ville det officielle Danmark ikke engagere sig i arbejdet. Man kan derfor sige, at den danske befolkning hjalp på „trods af“ den førte danske politik. Meget hurtigt oprettede frivillige 46 lokalkomiteer under Finlandshjælpen i de større byer; afdelinger, der var forenet i en dansk centralkomite.
Men også firmaer og enkeltpersoner engagerede sig i arbejdet for den finske sag, ex: Dansk Industri, F.L. Smidth, A.P. Møller, rederiet K. Lauritsen, grosserer i Københavns Tæppelager Kurt

Del 2
Aulin, tømmerhandler Harald Kjær og Co. samt varehusdirektør P.M. Daell og Forening Norden. Der blev arrangeret indsamlinger af både penge, mad og tøj til det kæmpende Finland. Danske frivillige, 1200 – en dansk bataljon, udrustet og betalt af P.M. Daell, rejste illegalt til den finske front; danske læger (Poul Holm Nielsen blev bataljonslæge på Hangø), præster, sygeplejersker og ambulancefolk fulgte efter. 1000 danske håndværkere sneg sig ud af landet og tog arbejde på de finske våben- og ammunitionsfabrikker; Dansk Arbejdsgiverforening betalte rejsen.
Hvis man i dag henvender sig til en af de ovennævnte sponsorer, er det meget vanskeligt at få opgivet størrelsen af støtten, da bilag og dokumenter af gode grunde er mangelfulde eller eksisterer slet ikke.
Det væsentligste arbejde blev givet af „menigmand“. Og som nævnt, på trods af den officielle førte, danske politik.
Danmark modtog indtil sommeren 1944. 3.764 børn i alderen fra 1 til 9 år. Som en del af de russiske fredsbetingelser, var Finland i krig med Tyskland fra september 1944 til april 1945, og da Danmark var besat af tyskerne, umuliggjorde det flere overførsler. Kartoteker med finske børns opholdsadresser her hjemme blev destrueret; finske lotter i Danmark måtte „gå under jorden“.

…. Fortsættes i næste uge

Foto: Karen Juul

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.