Palmesøndag den 28.marts blev der i Brøndum kirke afholdt en såkaldt
TSK-tolket gudstjeneste, hvor der blev taget særligt hensyn til hørehæmmede, selv om gudstjenesten naturligvis var for alle. TSK-tolket gudstjeneste betyder, at der under gudstjenesten blev benyttet tegnstøttet kommunikation. Herudover blev der tekstet undervejs på storskærm. Landsdelspræst, Søren Skov Johansen stod for prædikenen.
Efter gudstjenesten var menighedsrådene vært ved en let kirkefrokost i Præstegårdens konfirmandstue, Søren Skov Johansen fortalte om „Hørelse som socialt redskab“.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.