Dagli´Brugsen Balling har ansat ny uddeler pr. 1.9.2010.
Som ny uddeler er ansat Lasse Petersen. Lasse Petersen er 28 år, og kommer fra Broager i Sønderjylland, hvor han også har fået sin uddannelse.
Elevtiden blev afsluttet i 2002, hvorefter Lasse fortsatte som salgsassistent i Super Brugsen i Broager. Fra 2003 til 2004 blev soldatertiden i Aalborg gennemført.
Fra 2004 til 2006 har Lasse været 1. assistent i Dagli´Brugsen Brylle, og fra 2006 – 2007 gik turen til Super Brugsen Guderup, hvor Lasse var Souschef, dog med 2 måneder som konstitueret uddeler.
I 2007 gik turen til Brugsen Nuuk, Grønland, hvor han har været Souschef frem til nu. Brugsen Nuuk er det største varehus der er i Grønland, hvor omsætningen ligger på 270 mill. kr, og med ca. 200 medarbejdere. Derudover er der knyttet to filialer til.
Lasse Petersen vil starte i Dagli´Brugsen Balling allerede den 19.7.2010, hvor han vil afløse Lasse Kristiansen som Souschef. Derfor vil den nye uddeler kunne få en rigtig go´ indsigt i brugsen inden han starter som uddeler den 1.9.2010.
Bestyrelsen
Fotograf: Jane B Mikkelsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.