I forbindelse med årets dagplejedag, fejrede dagplejen i Lem også 1 års jubilæum for legestuehuset „Lillely“.
Arrangementet var godt besøgt af både forældre, søskende, bedsteforældre, kommende forældre, og dem der var nysgerrige for at se hvordan „den gamle spejdergård“ var forandret. Nogle af dagplejens „gamle børn“ kom også på besøg.
I det år er der sket meget både ude og inde. Bla. med motorik i fokus. Ude er der blevet etableret sansepergola med div. planter og sansegynge. Og sidste nye projekt er den store sandkasse, hvor vi sammen med nogle forældre skal have en arbejdsaften med at lægge fliser omkring sandkassen og scooterområde.
Både børn og voksne havde en dejlig dag, og vi takker Vejby grøntsager og Lem Købmand som sponser til dagen.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.