Byfesten i Krejbjerg bød igen i år på masser af aktiviteter for store og små. På denne side er et lille udklip.
På billedet til venstre er to af Krejbjergs borgere i fuld gang med at „udstoppe“ en heks i årets hekse konkurrence.
Fiskerikontrollen fra Nykøbing kom også forbi.
På billedet til højre er der „slå-søm-i-træstamme“ konkurrence , det var vidst ikke en konkurrence der var blevet annonceret med.
Årets byfest i Krejbjerg har igen i år været „ramt“ af godt vejr, uanfægtet meteorolo-gernes negative udsigter, blev byfest ugen igen i år begavet med vejr som arrangørerne på ingen måde kan være kede af.
Byfesten startede „traditionen tro“ med gaderundbold torsdag aften, ikke mindre end 90 personer stillede op til kamp om vejens ære, og efter 4 kampe kunne årets vindere udnævnes, sidste års vinderhold: Åbakken, Norvej og Andrupvej måtte se sig besejret af Buksager, Jens Vævers Vej og Næsbækvej, som nu kan kalde sig rund-boldmestre indtil 2011.
Efter rundboldturneringen skulle der have været sangaften i det store telt med sognepræst Susanne Troels-gaard og musiker Jens Jacobsen fra Lem, men da Susanne Troelsgaard er sygemeldt efter en ride ulykke og derfor måtte melde afbud blev arrangementet ændret til en aften i teltet med gratis kaffebord og hygge, et arrangement der tiltrak ikke mindre end 75 personer.
Fredag blev brugt til at forberede selve byfestdagen, der blev sat boder og aktiviteter på udenfor, og i køkkenet blev der lavet mad til lørdagens festaften.
Da undertegnede vågnede lørdag morgen, var det med en fornemmelse af, at det endte med regn i løbet af dagen, en fornemmelse som ganske vidst holdt stik, men heldigvis var det regn i ubetydelige mængder, og op ad dagen dukkede solen frem og dannede rammen om en god festdag som bød på børnedyrskue med 8 tilmeldte numre, besøg af fiskerikontrollen fra Nykøbing, tombola med mange flotte sponsorgaver, en bage-konkurence med ikke mindre end 17 tilmeldte kager, stort kaffebord, præmieskydning, og trillebøre ringridning.
Lørdag aften bød på Mid-sommerfesten 2010 med Kandis, efter at de ca. 300 gæster havde spist koteletter i fad med tilbehør og Gitte Jørgensens dejlige sommerdessert blev der spillet op til dans, og man må sige at de „gæve“ vestjyder med rette kan kalde sig for et af Danmarks bedste dansebands, i ikke mindre end 5 timer leverede de varen med både egne kompositioner og et hav af melodier fra de seneste 30 år.
Byfesten i Krejbjerg har stadig et arrangement at byde på, nemlig cykeltur til Nymølle og efterfølgende Skt. Hans bål på stranden onsdag aften, hvor båltaleren i år er forhenværende borgmester på Mors Egon Plejdrup Poulsen.
Det er Krejbjerg Borger & Idrætsforening der arrangerer og afvikler byfesten i Krejbjerg, herfra skal der lyde en stor tak til alle der på den ene eller anden måde har bidraget til festen.
Med ønsket om en god sommer!
Bjarne Støjberg
formand
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.