En meget glad bedstemor – Inger Plejdrup – kunne med stolthed konstatere, at hendes barnebarn Jakob Bergmann blev ugens vinder. Jakob selv var ikke på øen den dag, men hans kone – Mette Bergmann – og hans to børn Thobias og Mita stillede gerne op på familiens vegne.
Der var afgivet 94 stemmer, og Jakob vandt med 14 stemmer over den næste fisk, som fik 11 stemmer.
Igen må vi se, at stemmerne fordeler sig på rigtig mange fisk, og det synes vi er meget positivt.
Dejligt, at så mange vil lege med på denne sommerspøg!
Uge 30 er den sidste uge hvor man kan vinde fem Furøl doneret af DagligBrugsen på Fur.
Og så skal vi finde den heldige, der vinder en søndagsbuffet på Fur Bryghus.