”Halle & Bøgestrand” er naturligvis også med ved støttekoncerten i Skive Theater den 14. september. Det er den ene halvdel af duoen, der har været meget aktiv omkring projektet og fået selve koncerten op at stå. En koncert, hvor entréindtægt og alle modtagne bidrag i øvrigt , herunder også indtægten fra den kunstauktion der vil blive afholdt umiddelbart inden koncerter, ubeskåret går til ”Foreningen af frivillige ved Hospice”
”Halle & Bøgestrand” har valgt lidt fra både deres sædvanlige danske repertoire, men synger også engelsksproget duet sammen med Elizabeth Hersing ved koncerten. Det bliver sådan en slags urpremiere med Elizabeth og Michael i forgrunden, Jens Bøgestrand ved flyglet og hele Skive Kirkes ungdoms- og voksenkor i baggrunden, med ABBA nummeret ”When all is said and done”, der næsten har fået en hel renæssance med Mamma Mia filmen og i den sunget eller måske nærmer fremført af Pierce Brosnan.
Et andet nummer ”Halle & Bøgestrand + Elizabeth” har med ved koncerten er nummeret ”Friends” skrevet af Michael W. Smith. ”Jeg er vildt begejstret for begge numre, og specielt i denne sammenhæng, hvor teksterne og såmen bare selve titlerne, er meget rammende, og jeg var slet ikke i tvivl om, at de 2 numre absolut skulle med til den koncert” siger Michael Halle.
Når Michael W Smith spiller nummeret, i reglen for flere tusinde tilhørere, er det et fantastisk syn når dobbelt så mange arme kommer i vejret samtidig og svajer fra side til side, folk synger med på omkvædet, lightere tændes og mange fælder en tåre. Vennerne har også haft en stor betydning i tilblivelsen af denne koncert, og alle de musikalske venner forenes da også i slutnummeret ”Let it be”, som også er titlen på selve koncerten.
3. kone i Senegal
En af de meget spændende personer der også gæster Skive Teater i forbindelse med støttekoncerten til fordel for ”Foreningen af frivillige ved Hospice” er Mariama Guldagger. Svenskfødte Mariama (Elise) kom i ungdomsårene til Danmark og var bl.a. med til at starte storkollektivet Svanholm ved Skibby på Sjælland.
Mariama har en kunstnerisk indgangsvinkel til hele livet, kunne man fristes til at sige, og se abstrakt og konstruktivt på de udfordringer tilværelsen bringer.
I 1996 mødte hun af forskellige omveje Demba Mansaré, der er leder af bondebevægelsen Colufifa i –Senegal. Han var lige kommet til København på et fem-dages visum fra Belgien, hvor han læste på et katolsk universitet. Et møde i Elises lejlighed på Svanemøllen i København, skulle føre til, at Elise blev gift med Demba Mansaré og fik navnet Mariama, efter moderen til Demba. Det afrikanske navn Mariama betyder Maria.
Men udover at etablere en forbindelse hvor danske cykler, som ellers var blevet kasseret i Danmark, blev sendt i container til Senegal for at gøre gavn der så pedalkraften kunne gøre det lettere for bønderne at komme frem til oplysningsmøderne om malaria, fragte deres ¬afgrøder til markederne, og børnene hurtigere ville kunne komme til skole, så lærte Mariama også en hel del om nærhed til døden, og det er netop dét hun vil tale om i Skive Theater tirsdag den 14/9, hvor hun sammen med en lang række andre kunstnere, står på scenen ved støttekoncerten ”Let it be”