Med en fortid som fodboldspiller på førsteholdet i Skive SIK og 22 års ansættelse som badeinspektør i Skive Badeland, må man vel sige, at Jens Aage Andreasen er meget godt klædt på til at varetage stillingen som halinspektør i Balling Hallen.
Under de 22 år i Kulturhallerne stod jeg for næsten alt i forbindelse med opstart af Skive Badeland, og det senere Atlantis Motion.
Det har været meget lærerige og spændende år. Desværre gik KCL konkurs i 2009, og alle blev afskediget incl. jeg selv, fortæller Jens Aage.
Så da jeg så, at man søgte en halinspektør i Balling Hallen, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg gerne ville. Jeg holder af at omgås alle mennesker uanset alder- og har i forbindelse med min tid som fodboldspiller fået en stor erfaring og kontaktflade med idrætslivet.
Jeg har selvfølgelig mange ideer til, hvordan hallen og cafeteriet skal fungere. Ligesom bestyrelsen ogsÃ¥ har deres ønsker. Jeg har allerede indført gratis forældrekaffe til forældrene nÃ¥r de kommer med børnene til idræt – det giver ogsÃ¥ mig mulighed for at lære dem at kende.
Jeg har nu været her en måned, hvor det meste af tiden er gået med at rydde op, for at hallen kan komme til at fungere optimal. Torben, som er den tidligere bestyrer, har hjulpet mig utroligt meget, og vi har et meget tæt samarbejde. Stor ros til Torben som via sit virke som håndboldtræner for Team Spøttrup stadig har sin gang i Hallen.
Jens Aage har en klar mening om, at stedet skal være et mere udpræget samlingssted, end det er i dag. Vi er ved at få lagt trådløs internet ind, så de unge mennesker kan logge sig på. På sigt kan der også blive tale om lektiecafé.
Som forpagter af Balling Hallens Cafeteria er ogsÃ¥ min tidligere erhvervserfaring en stor hjælp. Jeg har været vant til store hygiejnekrav og med offentlig kontrol. Det første arrangement bliver Sparekassen Balling’s Garantmøde her i november. Der vil senere ogsÃ¥ kunne afholdes møder, runde fødselsdage og konfirmationer. I det hele taget sker der sÃ¥ meget udvikling her i omrÃ¥det, som giver en masse muligheder – herunder ogsÃ¥ at Balling Skole skal have overbygningen til næste Ã¥r.
Hallen har stadig det gamle telefonnr. 97 56 45 95 og eller viderestilling til Jens Aages mobil.
Jens Aage har 4 voksne børn og bor i Skive. Jeg er blevet taget rigtig godt imod, så det ender sikkert med at jeg finder mig en bolig i området, slutter Jens Aage og skynder sig videre til de næste gøremål.
kj
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.