Pulsen som foregangsprojekt

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Projektet Pulsen i Salling er af Lokale og Anlægsfonden blevet udtaget som det projekt, der på landsplan skal være foregangsprojekt for fremtidens sundheds-, kultur- og idræts-projekter med særlig vægt på bæredygtighed samt en nyskabende arkitektur.

Dette sker på baggrund af, at Fonden har vurderet, at Pulsen er det indholds- og visionsmæssigt pt. mest spændende projekt i landet inden for sit område. Vedlagt følger en kort præsentation af Pulsen.

International arkitektkonkurrence om tegning af Pulsen
Arkitektforeningen har i dagene 4.-5. november afholdt sin årskonference på Arkitektskolen i Århus, hvortil alle landets arkitektfirmaer har været indbudt.

Ved konferencens afslutning i dag har Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Arkitekt-foreningen udskrevet en åben arkitektkonkurrence om Pulsen projekteret som et i alle henseender – det vil sige både miljømæssigt, økonomisk og socialt – bæredygtigt byggeri.

Den dommerkomité, som skal vurdere alle de indkomne projektforslag, er sammensat dels af uvildige fagdommere og dels af lokale repræsentanter fra Pulsen og fra Skive kommune.

Man kan læse meget mere om Arkitektkonkurrencen på den til konkurrencen oprettede hjemmeside www.multihusetpulsen.dk, som Arkitektforeningens konkurrencesekretariat løbende vil opdatere.

Bæredygtighed

At arbejde med bæredygtighed betyder i denne sammenhæng, at man bruger bæredygtige tiltag og principper som afsæt til et spændende og nyskabende formsprog, dvs. en måde at skabe arkitektur der bevæger og har betydning for både den indre og ydre økologi.

Altså fra pligt og dårlig samvittighed til lyst og engagement.

Bæredygtighed skal ses som en helhed – man taler således om både social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og fysisk bæredygtighed.

Bæredygtighed handler altså ikke kun om, hvad der er godt for miljøet, men også om, hvad der er godt for mennesket.

Frem for blot at følge det lovpligtige bygningsreglement skal der opsættes en række mere ambitiøse krav, som sætter en ny standard for kvalitetsbyggeri.

Det skal ske ved at projektere og opføre Pulsen som et mønstereksempel på, hvordan det kan og fremover bør gøres.

Tidsplanen

Arkitektkonkurrencen medfører en ændring i projektets tidsplan, der nu ser ud som følger:

? 2010, november Annoncering af arkitektkonkurrencen om Pulsen
? 2011, april Indlevering af projektforslag til dommerkomiteen
? 2011, juni Dommerkomiteen præsenterer vinderprojektet
? 2011, juli-oktober Detailprojektering, licitationer etc.
? 2011, oktober – november Byggestart
? 2012, november – december Åbning

En appelsin i turbanen

I Pulsens bestyrelse er vi naturligvis meget tilfredse med den skete udvikling. Pulsen bliver nu ikke kun et lokalt projekt, men et landskendt mønsterprojekt med et meget højt bygningsmæssigt kvalitetsniveau, som vi tidligere kun kunne drømme om.

Pulsen vil blive omtalt og markedsført vidt og bredt i de kommende år, ligesom projektets samlede økonomi – og dermed projektets realisering – nu er sikret.

Vestsalling får med Pulsen nu et sted – et Multihus – hvor alle beboere i lokalsamfundet kan søge hen. Et sted, hvor der er plads til alle uanset alder, et samlingspunkt i hverdagen fra tidlig morgen til sen aften.

Spørgsmål i relation til ovenstående kan rettes til en af undertegnede.

Den selvejende institution Pulsen i Salling
På Interimbestyrelsens vegne

Kaj Sørensen / Flemming Reeslev
20 11 64 43 20 77 97 33

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere