Torsdag den 16. december kl. 16.30 afholder Skive Musikskole en julekoncert for ensembler i Musikkens Hus på Resenlund.
Her vil man kunne opleve de små og større sammenspilsgrupper der mødes og øver på Musikskolen, fra blæsersammenspil til orkesterskolen. Musikken vil være stemningsfuld julemusik og andet koncertaktuelt repertoire. Grupperne vil både spille alene og afslutte koncerten med et par fællesnumre, hvor alle eleverne deltager.
Vi forventer et festligt arrangement, hvor elever, forældre og andre interesserede kan hygge sig til stemningsfuld julemusik og socialt samvær på Musikskolen.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.