I sommer sparede Regionsrådet 321 millioner og alle sygehuse sparer 2 % hvert år. I dag er der kommet spareforslag for yderligere 500 mio. kr. Forslagene sammenlægger en række sygehuse og afdelinger over hele regionen. Radikale Venstres regionsrådsmedlem Andreas Steenberg kalder det en barsk omgang og kritiserer VK-regeringen og Dansk Folkeparti for at forværre regionens økonomi med et løftebrud om ekstra bloktilskud for 200 mio. kr. For Radikale Venstre bliver det vigtigste at få lukket hullet i kassen, så regnskabet går i nul.
Af: Andreas Steenberg
“Vi har sparet rigtigt meget allerede. Nu skal vi finde besparelser for yderigere 500 mio. kr. Der er ingen nemme besparelser tilbage. Derfor er det en meget barsk runde med mange lukninger af afdelinger, vi skal igennem”
Løftebrud fra VKO
De 193 mio. i regionens spareplan skyldes, at VK-regeringen har trukket et lovforslag tilbage, der sikrer regionen 193 yderligere i bloktilskud. Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen udtalte 21. oktober 2008 til Aarhus Stiftstidende, at regionen burde få ca. 200 mio. yderligere. Det løfte er nu brudt, da lovforslaget ikke er med i lovpakken for 2010/2011. Radikale Venstre har i Folketinget genfremsat forslaget, og det kommer i Folketingssalen i januar.
“Region Syd får over 300 mio. mere end Region Midtjylland, selvom de er 50.000 færre mennesker. Det er en helt urimelig fordeling, og jeg forstår ikke, at Folketinget ikke vil lave det om, hvis regeringen havde vedtaget sit eget forslag så skulle vi kun spare 300 mio. kr. Det ville have gjort en stor forskel”
Bent Hansen har indkalkuleret en bloktilskuds forhøjelse i budgettet som aldrig er blevet givet.
Jeg køber da heller ikke en ny fladskærm på afbetaling fordi jeg forventer en lønstigning næste år, og dernæst sviner min arbejdsgiver til, fordi han ikke har råd til højere lønninger pga. stort underskud i virksomheden.
Man må altså nogle gange kigge lidt længere end sin egen andedam.
1800 flere ansatte, så er det ikke verdens største katastrofe at der nu fyres 1500 vel ?
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/MidtVest/2011/01/12/170208.htm?rss=true