Højskoledagen i Rødding var noget af et tilløbsstykke. „Herligt at vi endelig kan få alt „postelinet“ brugt, sagde sognepræst Jakob Fløe Nielsen i sin indledning.
Tab er noget som alle har oplevet, eller som vil komme til at opleve. Det kan være tab af et kært meneske – tab i forbindelse med en kæreste der går – tab af erhvervsevne – man kan miste sit arbejde – det kan også være tab af land i forbindelse med krig.
Elsebeth Gerner Nielsen, tidligere folketingsmedlem og kulturminister tog udgangspunkt i, hvad det betød for hende, at hun som 18 årig mistede sin far under tragiske omstændigheder.
Elsebeth Gerner voksede op på landet i nærheden af Frederikshavn på en gård – på en egn, hvor der i begyndelsen var stærke fællesskaber mennesker i mellem.
„En tid som udviklede sig fra det traditionelle samfund hen imod det moderne samfund, vi har i dag. Hvor slægtskabet blev til kernefamilier og individet kom i højsædet. Fællesskabet blev til skattevæsen.
Vi fik en høj grad af frihed og mulighed for at vælge selv. Der blev færre traditioner og følelsen af det trygge fællesskab gled lige så stille ud.
Ensomheden voksede. Det mærkedes da også hjem¬me på gården, hvor også medlemsskabet af EF betød, at driften skulle lægges om – køerne skulle ud af produktionen og grisene ind.
Dette var helt sikkert med til at påvirke min fars i forvejen skrøbelige sindstilstand. Køerne betød utroligt meget for landmænd generelt, og dermed også meget for min far.
Min far hængte sig i roehuset og min familie blev et offer for denne udvikling.
Elsebeth Gerner fortalte videre om oplevelser i forbindelse med sin fars begravelse – om hvordan selvmord på den tid var meget tabuiseret. Om begravelsen som skulle foregå i stilhed Der måtte ikke komme noget i avisen. Vi talte aldrig om min fars død. Der var meget der skulle gøres efter begravelsen og gården skulle passes.
Efterfølgende var der gruppearbejde, om gode råd til mennesker der har lidt tab. Th. ses resultatet af gruppearbejdet.

Kj

Opsamling Rødding Højskoledage d. 22. Januar 2011.
Husk at:
– Det gælder om at komme fra snak til samtale.
– Gå aldrig over på den anden side (af gaden), hvis du møder en i sorg
– Vi har brug for hinanden. Men jeg har også brug for dig.
– Være opmærksom på mennesker, som er ramt af tab.
– Tænke over, hvordan vi når dem, som ikke kommer i kirken og som rammes af sorg.
– At der ikke behøver være skotter mellem menighed og lokalbefolkning.
Hvad kan kirken gøre for at styrke fællesskabet?
– Styrke netværk gennem flere aktiviteter
– Kirkekaffe, herunder mulighed for at mødes efter kirke for at samtale om et emne (ikke bare snak)
– Telefonkæder
– Invitere til eftermiddagsgudstjeneste – med mad bagefter
– Aktiviteter sammen med det lokale foreningsliv
– Giv tilbud til din nabo og andre om at følges af til kirke; evt. køre sammen.
– Kursus i bl.a. tavshedspligt – i forhold til samtaler med mennesker, ramt af tab
– Kursus i hvordan man bliver god til at lytte
Gode råd til mennesker, som er i sorg. Og til mennesker omkring den sørgende.
– Det er OK at være ked af det
– Hvis man er i tvivl om, om man skal gå til en begravelse; eller ”gå ind og snakke” – så skal man gøre det!
– Tænk ikke kun på den, du har mistet, men på alle dem, du stadig har!
– Sørg for at gøre det, du skal! Arbejde er nyttigt.
– Vær åben over for alle de gode ting, der sker. Eller er sket.
– Kom ud!
– Musik, bøger. ”Det ender godt” af Johannes Møllehave er et godt eksempel på en bog, som kan være til glæde.
– Både tale og lytte. Man skal ikke bare grave sig ned.
– Brug præsten som samtalepartner. Husk at hun/han har tavshedspligt.
– Skriv et brev til den sørgende (f.eks. med et lille digt); kom forbi; kom og hjælp med noget praktisk
– Lad være med at føle, at du ligger nogen til last – når de kommer for at hjælpe dig. Det er nemlig dejligt ”at være til nytte”
– Tal om den afdøde. Tal evt. ud fra fotos
– Find nogle gode ord
– Ritualer. Find tryghed i dem
– Ok med skiftende sindsstemninger
– Godt at kunne lytte
– God ide at være til stede, når et menneske skal dø.
– Hjælp børnene med myndig venlighed, således at de ikke overlades til sig selv
– Man skal turde sige: Sådan gør vi!
– Det er ikke sikkert at det er dejligt at stå midt i købmandsbutikken og tale om sin sorg
– Godt med et gravsted
– Godt at samles efter en begravelse. Samvær!
– Begravelse i åbenhed – (ikke begravelse i stilhed)
– Gør noget ud af begravelsen. Tidligere pyntede man f.eks. op foran hjemmet – og ligtoget holdt stille her – for at mindes den døde.
– Skriv en afskedshilsen til den døde, som kan komme i kisten. Eller lægges under gravsten.
– Sørg for selv at stikke hånden frem
Elsebeth Gerner Nielsen, 22.01.11 egn@dskd.dk
uddrag fra hjemmesiden www.roeddingkirke.dk

Fotograf: Karen Juul

Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.