Thomas Frank, ansat på Viborg Stift, fortalte i Aktivitetshuset i Lihme om en utrolig spændende tur i Kajak fra Wittenberg til Viborg. Man skal være utrolig godt forberedt – være i god træning – kunne navigere rundt i både store og små farvande. På turen i Tyskland var det meget vigtigt at blive set – da der var mange store fartøjer, der skulle navigeres uden om. Da han kom til de små vandløb omkring Randers, blev det ikke mindre svært at sejle den rigtige rute.
„Det var et meget spændende foredrag, hvor Thomas viste et kort over ruten samt en lille film fra turen. Det har været en meget stor inspiration for vore kajakrorere“, fortæller Anni Gori fra Havkajakklubben
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.