Når man skal starte en ny skole, som det er tilfældet i Balling fra august 2011 kræver det mange forberedelse både hos medarbejderne, forældrene og eleverne. Hvordan lærer man bedst, hvad skal man lære personligt, socialt og fagligt, hvad er god undervisning/gode pauser, hvad kendetegner en god skoledag og hvordan skaber man en god samværskultur….ja spørgsmålene er mange og svarerne er om muligt endnu flere.
Visionsdag
Godt 200 elever fra VSD og Balling Skoles 6.-8. årgang var samlet i Balling skole tirsdag d. 22. februar i tidsrummet 8.30-13.30 dagsordenen for dagen var som følger:
• 8.30: Velkomst i det store fællesrum.
• 8.45: Visionsværksted – Eleverne opdeles i grupper, for at diskutere og kommentere på plakater med forskellige udsagn om fremtidens skole.
• 10.00: Team building – grupperne lavede sjove samarbejdsøvelser i gymnastiksalen og hallen.
• 11.00: Visionsværksted – grupperne får ansvaret for en plakat og arbejder videre med udsagnet og kommentarerne på plakaten. Der forberedes en fremlæggelse til visionsaften.
• 12.00: Frikvarter – Der kan købes pølsehorn på skolen.
• 12.30: Samvær i hallen – Zumba ved Dicte Jespersen.
• 13.00-13.30: Fælles afslutning og oprydning.
Medarbejderne i Balling og VSD havde lavet en så grundig planlægning af dagen kørte planmæssigt, hvilket kunne opleves i eleverne glade og interesserede ansigter. Eleverne arbejde med god energi og humor og var gode til at præsentere sig for hinanden. Ud over visionsgrupperne var der en mediegruppe der i billeder dokumenterede dagens indsats og en køkkengruppe der bagte grove pølsehorn og kage til aftenens forældrearrangement.
Eleverne var i grupperne gode til at lave en seriøse bearbejdning af den plakat og de mange udsagn fra andre elever, som gruppen havde ansvaret for. Det er ikke uden stolthed og forventningerne glæde, at man som voksen bevægede sig rundt i og omkring Balling Skole d. 22. februar. Hvilken super herlig dag det var
Visionsaften
Kl. 19-21 var det så atter tid til, at eleverne at møde i skole igen men denne gang skulle de medbringe deres forældre. Rigtig rigtig mange ca. 500 personer mødte op og det var absolut overvældende at stå foran så mange mennesker og opleve forældrenes opbakning til deres børns skolegang. Programmet for aftenen var som følger:
• 19.00-19.10: Velkomst v/ Pia Weedfald Hansen i storrummet.
• 19.10-19.40: Fremlæggelser af elevernes arbejde fra visionsdagen på storskærm i storrummet.
• 19.45-20.45: Årgangsopdelt gruppearbejde for forældre m/kaffe og kage i klasselokaler.
• 19.45-20.45: Stand-up ved Carsten Green for eleverne i storrummet.
• 20.45-20.55: Information fra Ungdomsskolen ved Ludvig Thesbjerg.
• 20.55-21.00: Fælles afslutning i storrummet.
Det var stolte elever der sad i salen og ventede på forældrenes modtagelse af deres præsentation, der blev vist på storskærm. På en opstillet tv-skærm kunne forældrene opleve mediegruppens billeder og under debatten smage køkkengruppens gode kage. Forældrene var meget engageret i debatten i grupperne, hvor de skulle fortsætte med udgangspunkt i elevernes refleksioner. Forældrene drøftede bl.a. nedenstående pointer:
• Hvilke forventninger har jeg til skolen??
• Forventninger til skolestarten
• Hvilke „krav“ kan skolen stille til mig?? (og vores dejlige unger)
• Jeg ved, hvad mit barn foretager sig på facebook!!
• Mødetider!!
• Mobning
• Skal man deltage i forældremøder??
• Inviterer du/dit barn alle fra klassen til en privat fest??
• God kommunikation mellem forældre/forældre
• Hvordan kan du bedst medvirke til, at dit barn bevarer lysten til at lære?
Visionsdagen har givet masser af stof til videre bearbejdelse i udskolingsteamet. Der vil foregå evalueringer i henholdsvis Balling og VSD frem til d. 10. marts, hvor de to udskolingsteam mødes og samler evalueringerne sammen, foretager en videre bearbejdelse i forhold til planlægning af næste skoleår.
Venlig hilsen
Pia Weedfald Hansen
Skole- og Dagtilbudsleder
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.