Langt over 400 gæster fra nær og fjern mødte op i henholdsvis Skive, Frederiks og Viborg for at deltage i fejringen af XL Diges 200 års jubilæum fredag den 11. marts.
Markeringen af den store runde dag foregik i egne lokaler, der var pyntet op til fest og afdelingerne fremstod som ” salgsklare butikker anno 2011 ” alt i alt var der lagt op til nogle hyggelige timer og samvær med de mange gæster.
Mange af gæsterne havde medbragt en hilsen i dagens anledning som tak for god behandling og godt samarbejde gennem årene. Til gengæld modtog de et eksemplar af den bog om virksomhedens historie, som Skives byarkivar Niels Mortensen har skrevet i samarbejde med de to nuværende ejere, Poul og Rolf Sønder.
Bogen er på 96 sider og rigt illustreret med fotos fra firmaets udvikling gennem de mange år fra en meget blandet købmandshandel i Skive til en af de største forhandlere af byggematerialer i landsdelen med afdelinger i Skive, Frederiks og Viborg.
Firmaets adm. direktør Ole F. Odgaard bød gæsterne i Skive velkommen hvor han bl andet kort forklaring, hvorfor XL Diges har formået at udbygge sin position gennem de mange år:
”Fremsynede ildsjæle, vedholdende aktionærer, loyale kunder, trofaste medarbejdere og et godt lederskab har tilsammen ført XL Diges frem til at være en solid og lokalt forankret virksomhed, der nu kan fejre de første 200 år. Ikke mindst skylder vi stor respekt og taknemmelighed overfor dem, der har haft mod og visioner til at investere store summer og personligt engagement i at fastholde XL Diges selvstændighed og rodfæstethed i lokalområdet. Den historie er med til at bringe os sammen og give os et løft frem mod nye mål. Tak til vore kunder, leverandører og personale i XL Diges.
Gæsterne kvitterede med klapsalver og et trefoldigt hurra.