Jeg hedder Rikke Eiskjær Poulsen, jeg er 21 år og bor i Tastum sammen med min kæreste. Jeg er oprindeligt fra Breum og kommer fra en blomster familie hvor jeg er den 3. generation af blomster dekoratører. Min bedstefar Jens Sørensen startede Breum Handelsgartneri, senere kom min bedstemor Johanne til og sammen oparbejdede de en fin butik som senere kom til at hedde Johannes blomster. Min mor Grete Poulsen gik også blomstervejen og blev udlært i Skive i 1979. I 47 år havde min familie stor glæde af livet med blomster.
Nu har jeg, Rikke Poulsen, taget livet med blomsterne op igen og bliver udlært her i sommeren 2011. Jeg er elev i Kornblomsten i Stoholm. I forbindelse med min uddannelse har jeg lavet fagprøve, hvor jeg afholdt en ”fest messe” lørdag d. 19 marts og søndag d. 20 marts, ved Stoholm Autoværksted som ligger lige over for Kornblomsten.
Mit emne omhandlede bordpynt, hvilket er en ting vi alle gerne vil have, om det er barnedåb, konfirmation eller 90 års fødselsdag vi skal holde. Jeg lavede forskellige forslag til nyt, anderledes og kreativt bordpynt. For at skabe den rigtige stemning til min messe, har jeg fået hjælp af party service som sørgede for smukt dækkede borde. Derudover leverede bageren smagsprøver, Harmonii præsenterede håropsætning til konfirmanden, Wagner, Lotte’s og Butik 19, viste tøj fra deres butikker.
Fest messen var overraskende godt besøgt, 500 kom og besøgte mig i løbet af weekenden. Der var en rigtig dejligt stemning blandt alle gæster og der var pludselig kommet et dejligt liv i byen, hvilket de lokale havde savnet. Gæsterne hyggede sig mens de var hos mig, da jeg havde arrangeret lidt for alle i familien. Der var popcorn, slusch ice, trial cykel show til børnene, biler til fædrene, blomster og tøj til mødrene. Så alt i alt var det en rigtig dejlig weekend.
Fagprøve i Kornblomsten lørdag og søndag d. 19. og 20. marts
Oprettet Kategorier Lokalt nytSvar Kategorier:Lokalt nyt Tags:Breum/Grinderslev/Grønning
Hej Rikke
Jeg har lige set de fine billeder med dekorationer – det ser rigtig godt ud – held og lykke fremover.
VH Kathrine Nielsen, Fjordvej 9, Thise