Indendørssæsonen er ved at være slut. For håndboldens vedkommende træner ungdomsholdene endnu med henblik på at de skal deltage i et påskestævne. Seniorene er færdige og vores herrer i jyllandsserien forbliver i rækken, så der venter mange spændende lokalopgør i næste sæson, da både Sundsøre og Team Spøttrup rykker op.
Vores damer i serie 2 har haft en forrygende sæson med lutter sejrer, så de rykker op i serie 1, og kan i næste sæson forvente meget mere modstand. Vores sekunda hold endte alle i den øverste ende at tabellen. Ungdomsholdene klarede sig rimelig på det niveau de spillede på så det er vores håb, at der kan blive 1-2 ungdomshold mere i næste sæson.
Vi er rigtig glade for at vi fortsat i næste sæson har Sparekassen Balling som vores hovedsponsor.
Arne Nielsen, Oddense-Otting U.G.F.
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.