Onsdag d. 27. april er det atter tid til at afholde den traditionsrige 5. klassernes store musikdag i Kultur Center Limfjord. I år er et rekordstort år, da hele 437 elever og 30 lærere deltager.
De deltagende skoler er:
o Ørslev Kloster skole
o VSD
o Glyngøre
o Resen skole
o Aakjærskolen
o Nr. Søby skole
o Højslev skole
o Breum skole
o Skivehus
o Brårup
o Fursund
o Jebjerg
o Ådalskolen
Børnene møder op kl. 8.30 i Kultur Centret, og så øves der ellers frem til kl. 14.30, og fra kl. 19-20 er der koncert for forældre og søskende
Vi har i år fået følgende tre instruktører til at styre slagets gang:
o Jesper Falch afsluttede i juni 2000 sin uddannelse på Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg, som han supplerede med diplomår på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Hos Jesper skal eleverne spille på stompinstrumenter (tønder, spande, vandflasker o.m.a.) – Jesper har i øvrigt i mange år afholdt musikstævner med næste instruktør –
o John Friis er til daglig Lektor i idræt ved University College Nordjylland og Aalborg Universitet. Hos John er det bevægelse, dans og show der er omdrejningspunktet
Sidste instruktør er også et velkendt ansigt for mange af eleverne i Skive. Hun har nemlig i to omgange optrådt som ”Heksen Esmaralda” – et alle tiders børnekor skabt tilbage i 2007 og 2010. Hendes rette navn er,
o Tina Buchholtz er til daglig sanger, komponist og underviser, uddannet på Det Jyske Musikkonservertorium. Sammen med eleverne laves et stort rap om ”Den lille hætte rød”, som instruktøren selv har skrevet. Rappet er en omfortolkning af eventyret om den lille Rødhætte, og eleverne har de sidste måneder øvet sig flittigt hjemme på skolerne.
Efter alle elever har været igennem de tre værksteder, sættes det hele sammen til et stort festligt og farverigt musikalsk show.
Vi er endnu en gang i trygge og professionelle hænder, når vi atter samles i Kulturcentrets koncertsal til en forhåbentlig rigtig spændende og anderledes skoledag.