I en eller anden udstrækning, jagter vi nok alle det såkaldte gode liv, men givetvis på hver vores måde. Selvom der er en lang række lighedspunkter, har vi hver vores opfattelse af, hvad det gode liv er. Det er så med til at gøre jagten mere spændende, alsidig og udfordrende.

Jeg har aftalt med Sallingweb, at jeg i en række artikler vil orientere om min jagt på det gode liv i dagbogsform, krydret med naturbilleder fra den skønne græske middelhavsø Kreta, der for 6 år siden for alvor satte skub i mine tanker om det gode liv. Gennem hele sommerhalvåret vil jeg opholde mig på Kreta, og løbende holde Sallingweb’s brugere orienteret om min jagt, som også i delvis vil kunne følges på Facebooksiden: Kreta-Siden hvor det også er muligt at stille spørgsmål, på debatsiden. komme med kommentarer, også gerne om praktiske ting, hvis rejsen går til Kreta i år. Der kan naturligvis også stilles spørgsmål af mere generel karakter gennem Sallingweb.

På SallingWeb kan du følge “Jagten På Det Gode Liv” via: http://www.sallingweb.dk/detgodeliv/. Der vil løbende gennem de næste måneder komme nyt.

Det hele begyndte så at sige med slutningen, eller enden på et godt liv, for umiddelbart efter at min mor, 82 år gammel, døde i 1995 besluttede jeg med kone og børn, at tage en kort udlandsrejse på en uge, efter ikke at have holdt andet end en uges ferie gennem de sidste forudgående 15 år. Ved et tilfælde blev det Kreta, at turen gik til. Lidt ligesom den modne danske dame jeg forleden mødte i flyet på vej til Chania, øens næststørste by. Hun havde også for 15-16 år siden, lidt modvilligt taget en tur til Kreta, efter tidligere have besøgt andre græske øer, og forsvoret at hun aldrig mere ville til en græsk middelhavsø. Men af sted kom hun på en uges ferie, men kom for sent til flyet hjem, og det skulle så tage 4 år før hun igen kom til Danmark. I parentes skal det bemærkes, at hun siden blev græsk gift, og stadig bor på Kreta, mens hendes voksne børn og børnebørn er i Danmark. Efter en skilsmisse, havde hun indledt sin egen og sin hjemmeboende teenagedatters jagt på det et godt liv.

I mit tilfælde tog vi godt nok hjem igen hele familien efter feriens afslutning og var på det tidspunkt som sådan ikke på jagt efter noget andet end det vi havde hjemme, men tog med kyshånd imod et par billige billetter, der igen kunne bringe os derned, efter kun få uger i Danmark.

Nu, 6 år efter, går jagten for alvor i gang. Hele familien har adskillige gange indenfor de sidste år været på Kreta, og er begyndt at føle det lidt som vores andet hjem. Men min personlige jagt på det god liv tager ikke udgangspunkt i ferier og afslapning ved stranden eller poolen, en god middag eller hvad man nu synes om, Nej, den tager udgangspunkt i livets sikreste og mindst forudsigelige kendsgerning – døden. Når man kigger på gravstedsinskriptioner på de kretensiske kirkegårde, specielt i de små landsbyer, forbløffes man over en gennemsnitlig levealder, der med flere år, overgår den vi kender til i Danmark. Underligt, vil nogle mene, sådan at gå og kigge på gravsteder, men måske er det en slags erhvervsskade (jeg har gennem de sidste mange år medvirket til mellem 160 og 190 begravelser om året som sanger eller anden kirkebetjening).

Selvom vi alle er født til også at skulle dø på et tidspunkt, vil de fleste af os vel helst leve så længe som muligt, selvfølgelig forudsat at man har det godt, og helbredet er i orden. På den måde er et godt liv slet ikke et spørgsmål om længde, men primært om indhold – det at man både selv har det godt, og ens familie har det godt. Så jeg er fuldstændig klar over, at jeg givetvis har givet mig selv en ret så stor udfordring, med at indlede jagten på ”det gode liv”, for det er nok tvivlsomt at det overhovedet findes. Men skal man lede, kan jeg ikke forestille mig andre steder end Kreta at starte, hvor den gennemsnitlige levealder jo altså hidtil har ligget meget højere end den vi kender i Danmark, og kretenserne er tilsyneladende et folk, der lever og har det godt. Godt nok har nogle få kretensere måske et par kilo for meget på sidebenene, men generelt lider de endnu ikke udpræget af problemer med overvægt og de velkendte livsstil sygdomme heller.

Selv siger de, det er på grund af deres udsøgte olivenolie, som bruges i rigelige mængder i al madlavning, og så den lokale Raki, snapsen som udvindes som et produkt af drueproduktionen i lighed med den italienske Grappa og den anden måske mere kendte græske Ouzo.

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg ved, at jeg normalt efter få dage hernede, kan slippe for at tage de adskillige gigtpiller og andre smertestillende tabletter, der er det eneste der hjælper hjemme i Danmark, på et slidgigtplaget og et knæ der nogle gange ikke kan bestemme sig for, om det er bedst at stå, gå eller sidde, men med statsgaranti laver vrøvl hver aften, siger knæk og jævnligt konkurrerer med håndleddet om, hvem der nu skal sende flest smertebølger ud i kroppen.

Efter netop at have været nogle dage på Kreta for at starte min research til den foredragsrække jeg planlægger at holde henover vinteren, skal jeg i påsken derned igen, for at deltage i festen efter opstandelsesmessen, som ubetinget er den største kirkelige højtid indenfor den græsk ortodokse kirke. Under min research var jeg med til en optagelse for en lokal TV station, ved et program der netop handler om festlighederne påskesøndag, hvor 40 dages faste er afsluttet, og lammet grilles over sagte ild, der spises, der festes, danses, og der skåles og affyres skud op i luften, med forskellige håndvåben, men det skal jeg nok fortælle meget mere om senere.

Af Michael Halle