Ellen Bye Jensen siger om sin inspirationskilde:
”Normalt forbinder man ikke Danmark med dramatisk natur. Den store Limfjordsø, Fur, er dog en undtagelse. Ja, dvs. ikke den sydlige del, som er præget af frodige grønne moræneflader med spredte bondegårde på markerne, men Nordfur. Her finder man de molersklitter, der på nær Mors, er enestående i Danmark og berømte for de utallige forsteninger fra den 55 millioner år gamle eocæntid. Og ikke nok med det. Man finder også de geologiske vidnesbyrd om fortidige vulkanudbrud og de landskabsmæssige efterladenskaber fra den sidste istid.”

Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, bachelor i Kunsthistorie
Skriver om Ellen Bye Jensens landskabsbilleder:
Det er et landskab skabt af is og ild, vejr og vind og småbitte organiske væsener, som billedkunstneren Ellen Bye Jensen maler. Måden, hun gør dette på, er meget sigende, for det er som om hun i sine billeder genskaber naturens voldsomme geologiske processer. Som en van Gogh – uden al sammenligning i øvrigt – en Willumsen og en Olivia Holm Møller omskabes de ydre landskaber til indre syner fulde af stærke farver, kraftige konturer og fejende, bugtende og zig-zaggende linjer.

Ellen Bye Jensen lader sig inspirere af de konstant skiftende lysforhold i sine tolkninger af de kantede, laginddelte klitter, de bølgende bakker, det skiftevis oprørte og blikstille hav og skyernes hastige flugt på den høje himmel. Hun fanger nordøens dramatiske urtidslandskab lige så vel som sydøens rolige marker.

Helhedsindtrykket er ikke dansk. Ikke, som man normalt forstår dansk landskabskunst, der ofte er lige så harmonisk, grøn, køn og skøn som den nordsjællandske bøgeskov eller den idylliske natur ved det jyske søhøjland. Når man ser Ellen Bye Jensens farveholdning, er den nogle gange næsten middelhavsagtig, præget af skarpe, rene og glødende farver, lige så voldsom som Willumsens eksalterede naturscenerier. De stærkt eroderede klippesegmenter møder skyernes forrevne luftkamme, som begge tørner sammen mod skumtoppede bølgekamme. Jord, himmel og hav går i ét.

På denne måde opnår Ellen Bye Jensen en grad af identifikation med det landskab, hun bebor, som er beundringsværdigt usentimental. Hendes malerier er personlige og visionære, og hendes instinktive forståelse for kompositionen og farveholdningen skaber en sikker ramme om det hele.