Onsdag den 28/9 slutter Cirkus Mascot sæsonen af med årets sidste forestilling på Thise Friskole. Skolen har købt forestillingen og billetterne til forestillingen sælges af eleverne i 7.kl. – 9.kl. Overskuddet fra billetsalget går til klassernes studietur.
Ved starten af sæsonen udtalte Marianne Deleuran:
Så er det endnu engang blevet tid til at samles omkring manegen. Vores familie står klar til at tage hul på Cirkus Mascots 18. sæson. Det gør vi med et splinternyt og forrygende show, som vi har valgt at kalde ”Nutidens Eventyr”. Intet er sparet for at give publikum en fantastisk og ikke mindst spektakulær oplevelse. Som verden ser ud i dag, er al underholdning tilegnet forskellige aldersgrupper. Det gør det besværligt for ’Familien Danmark’ at være fælles om noget. Vores mission er, som altid, at præsentere et program, som hele familien kan samles om. Det har vi igen i år gjort vores yderste for, naturligvis. Vi har fremskaffet en perlerække af toptalenter inden for både komik, akrobatik, dyredressur, balancekunst, magi og meget mere. Det er vigtigt for os at der bliver talt til hele følelsesregistret hos både store og små.
Siden 1994 har Cirkus Mascot turneret Danmark tyndt. Hvert år har vi givet en god oplevelse til omkring 40.000 mennesker, og det har vi tænkt os at blive ved med. Det har været en utrolig rejse, som har lært os år for år at forbedre vores cirkusproduktion. Årenes erfaring har givet os opskriften på det vi kalder ”nutidens cirkus”. Vi er naturligvis tro mod traditionerne, men lader moderniteten inspirere os til fornyelser for at få succesen i hus.
Se mere under “Det sker”
Jeg kunne godt finde på at køre til Thiese på onsdag, men hvornår begynder forestillingen?