Forsamlingshusets Dag

Oprettet Kategorier Lokalt nytSvar

Forsamlingshusene åbner dørene.
Søndag den 6. november fra kl. 10.00 – 16.00 åbner de fleste af egnens forsamlingshuse dørene for publikum til en bred vifte af forskellige udstillinger og aktiviteter.

Stor tilslutning
Ikke færre end 28 forsamlingshuse deltager i dette års Forsamlingshusets- Dag, og det er rekordstor tilmelding, både i forhold til det første arrangement, som fandt sted i 2007 – og det efterfølgende i 2009.
Interessen for at vise de historiske huse frem, hvoraf de fleste har en over 100 år gammel historie bag sig, er således stor, og der bydes da også denne søndag på det ene kreative og opfindsomme indslag efter det andet.

Aktiviteterne
Den generelle anvendelse af forsamlingshusene har i de senere år ændret sig til at omfatte langt flere aktiviteter, end man kendte tidligere. Det viser sig da også på Forsamlingshusets Dag, hvor der indbydes til alt lige fra hverdagssysler, brætspil, arbejdende værksteder og boder hen over eksempler på borddækning, slægtsforskning, udstillinger, til karikatur-tegning, grøn energi, loppemarkeder for børn, ”bytte tøj og ting dag” og musiske indslag blandt andet med Det Jyske Ensemble.

Historien bag
Forsamlingshusets Dag blev skabt i begyndelsen af 2007, hvor der var indkaldt til fællesmøde for alle privatejede forsamlingshuse i det nye Skive Kommune. På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som ved en senere lejlighed diskuterede, hvad husene kunne bruges til – og det var her idéen om Forsamlingshusets Dag udsprang.

– Formålet med at afholde arrangementet er at synliggøre forsamlingshusenes betydning i de små lokalsamfund og vise de kreative initiativer og ressourcer, som findes der. Det er vældig vigtigt, at husenes funktioner synliggøres, sådan at deres anvendelse og værdi som samlingssted bevares, siger formand for Landsbyudvalget, Arne Bisgård.

De fleste forsamlingshuse har åbent fra kl. 10.00 – 16.00

Forsamlingshusets Dag afholdes hvert andet år.
Der foreligger ikke nogen manuel udgivelse af en folder i år, men se programmet i den elektroniske folder på www.skive.dk/forsamlingshuse

En kommentar

  1. kristian9957
    Kristian Nielsen

    Vælt dem,brug di mange haller og kulturcentre så de kan få økonomi i driften.

    6. november 2011 kl. 8:10 Log ind for at svare.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive