…men nederlag mod rækkens førerhold.
Som ventet kom vi op imod en rigtig stærk modstander, da vi søndag eftermiddag var på besøg i Esbjerg. Vestjyderne fører tabellen suverænt og man forstår det godt. De har stærke spillere på alle positioner og forstår at iscenesætte dem på fornemmeste vis i alle spillets facetter.
Ovenstående til trods formåede vi at byde dem kamp til stregen og holde liv i kampen samt spænding om resultatet fra start til slut. Spillemæssigt var Esbjerg det bedste hold og specielt på deres dødbolde havde vi kampen igennem store problemer. Dette blev tydeligt illustreret ved begge vestjydernes scoringer, begge scoret efter hjørnespark.
Vi startede kampen godt og kunne/burde efter få minutters spil have bragt os foran, da Kristoffer Nygaard brød igennem i venstresiden og flot med en flad aflevering fandt Nicolas Bøgild fri i det lille felt.
-I mål kom bolden dog aldrig, da Bøgild desværre ikke formåede at passere hjemmeholdets dygtige keeper.
Efterfølgende var hjemmeholdet mest på bolden og skabte flere gange, specielt på dødbolde store problemer for vores bagerste geledder.
1-0 blev det efter 23 minutter, da Nicolai Høegh hamrede en returbold op i nettaget efter hjørnespark…..Dårlig opdækning, men flot sat ind af hjemmeholdets anfører.
2-0 målet kom kort før pausen, da et hjørnespark fra højresiden passerede alt og alle og med hjælp fra vinden sejlede op i det fjerneste målhjørne.
Øv for en afslutning på de første 45 minutter, men ros til spillerne for at bevare troen på point helt til slut.
Vi kom fint ud efter pausen og spillet bølgede i sidste halvdel af kampen frem og tilbage.
Spænding blev der for alvor, da Martin Thomsen med 17 minutter tilbage kanonerede et frispark i mål fra 25-30 meters afstand…….klassemål!
Kort efter fik Kristian Nielsen chancen for at gøre det helt onde ved hjemmeholdet, da han pludselig opfangede en løs bold i hjemmeholdets målfelt.
-Desværre fik Krølle ikke ordentligt træf på bolden og afslutningen strøg i stedet forbi hjemmeholdets mål uden at blive rigtigt nærgående.
De sidste minutter blev en vild omgang indianerfodbold. –Vi satsede hele butikken i forsøget på at jagte udligningen, men det blev lige ved og næsten og da Esbjerg samtidig misbrugte flere kæmpe chancer for at afgøre kampen endte det hele med 2-1 til topholdet.
Sejren til de dygtige Vestjyder var såmænd ganske fortjent, men alligevel var det et lidt ærgerligt nederlag, fordi vi havde liv i kampen og muligheden for point lige til det sidste.
Fakta er, at vi har nu har 7 ”finaler” tilbage i årets turnering og allerede på søndag hjemme på SPARBANK ARENA skal bruge et godt resultat imod FC Vestsjælland.
-Jeg håber, at rigtig mange skibonitter møder op og giver den fuld gas som den vigtige og uundværlige tolvte mand…..-Vi har brug for det!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Kampfakta:
Esbjerg fB – Skive 2-1 (2-0)
Målscorer:
1-0 23. min. Nicolai Høgh
2-0 45. min. Jonas Knudsen
2-1 73. min. Martin Thomsen
Startopstilling:
Jonas Jensen, Mikkel Buur, Christian Thyboe-Thomsen, Jacob Andersen, Matias Olsen, Martin Thomsen, Ayinde Lawal, Kristoffer Nygaard, Kristian Nielsen, Anders Hostrup, Nicolas Bøgild.
Udskiftning:
46. min. Mikkel Jespersen afløser Ayinde Lawal
66. min. Morten Beck afløser Nicolas Bøgild
79. min. Mads Eriksen afløser Matias Olsen
Tilskuertal: 5.688