Sådan lyder en af parolerne når Editoo Danmark og Easycoaching i samarbejde med Skive Idrætssamvirke tirsdag den 29. maj inviterer til fyraftensmøde klokken 17.00 til 18.00 i VIP lokalet på Sparbank Arena.
Der var engang hvor klubber og foreninger kunne løse alle deres opgaver med frivillig arbejdskraft. Det var en periode, hvor folk havde god tid, der var ikke tidsrøvende TV med 50 kanaler 24 timer i døgnet, computer eller mobiltelefon, som vi kender det i dag. Der var masser af frivillig arbejdskraft. For eksempel duplikerede mange klubbladene hjemme på køkkenbordet, og resultatet blev derefter. Man skrev lidt om dit og dat, og medlemmerne var let at gøre tilfredse. Efterhånden er der så gået ca. 50 år, og vor globaliserede dejlige verden ser helt, helt anderledes ud. Folk har mere end travlt, deres job fylder mere, deres fritidsaktiviteter fylder mere, og de er ”on-line” så at sige 24 timer i døgnet. Der er ikke mere tid til en frivillig arbejdsindsats i en klub eller forening. Når de ældre falder fra – dem der altid pr. automatik har arbejdet frivilligt – så er der ikke mange unge mennesker tilbage til at tage over. Moderne efterlønnere og pensionister har jo heller ikke mere tid – de har også mere end travlt.
Alle er nu vågnet op til en helt anderledes verden, hvor vi må se kendsgerningerne i øjnene. Lad os give vore klubber og foreninger et tiltrængt løft, lad os bruge alle de fantastiske hjælpemidler vi i dag har til rådighed. Lad os være realistiske og gøre tingene ordentligt, bl.a. med udgivelse af et klubblad, der jo nok er det vigtigste i enhver klub. Selv om klubben måske kun har 75 medlemmer, så er disse jo spredt ud over hele Danmark – netop derfor er klubbladet særdeles vigtigt. Klubbladet SAMLER klubben, og hvis klubbladet er fremstillet professionelt i farver og ikke mindst med læseværdige artikler, så vil klubben bestå og udvikle sig til fælles glæde.
Det samme gør sig gældende, når det handler om styringen af en klub. I tidernes morgen blev alt nedfældet med pen på papir. Siden er det gået over til tilfældige computerprogrammer, som enkelte frivillige har haft tilgang til. Men på denne front har verdenen også ændret sig gevaldigt, hvor professionelle styringssystemer nu gør det muligt at bevare overblikket og man online via sit
Dankort kan betale sit kontingent. Endvidere er mulighederne indenfor udsendelse af e-mails og sms’er blevet så nemme, at en klub til enhver tid med et snuptag kan udsende vigtige oplysninger til hvert medlem.
Tilmelding til fyraftensmødet sker til:
Freddy Laursen
Editoo Danmark
info@editoo.dk