Det er, som om at ligegyldigt og det regner, tordner eller sner om dagen, klarer det altid op om aftenen, når der er sommerkoncert på “Svanen!
Således også denne gang, hvor det trods en sommer med regn og rusk blev den skønneste høstaften med blikstille vand, lunt vejr og fuldmåne, da Svanen endelig lagde til i Skive Havn og dannede en malerisk kulisse for de muntre spillemænd “3 Bonderøve og 1 Svensker!” som leverede en flot og stemningsfuld koncert, fyldt med svenske viser og romantiske harmonikatoner.
Den velspillende trio ledes af Tore Lindstrøm – som navnet siger må det jo være ham, der er Svenskeren! – der både synger og spiller harmonika.
Duo Danzante indledte og afsluttede aftenen fællesang, og ind i mellem var der kaffepause med kage, frugt, vin og friskbrygget øl fra Staarup.
20 – 25 gæster havde fundet vej til den yderste mole, hvor Svanen er.
Næste sommerkoncert bliver i Nykøbing d. 13. sep. til Træskibssejlads samt d. 27. sep., hvor der er “Nordisk Aften”. Togtet slutter i Sundsøre lørdag d. 27. okt. med et visearrangement i anledning af SPIL DANSK.