Kultur- og Pilgrimsvandring fra Østergaard ved Åsted til Selde Kirke, onsdag den 26. september 2012. Kl. 12-17.30.

14 ”piger” mødtes på Middelalderborgen Østergaard ved Åsted. De fleste for første gang.
Riddersalen dannede ramme om vores fælles frokost og vi nød ”Savillas” gode sandwich og lækre dessertkage.

Vi lukkede historiens vingesus ind i riddersalen og lod Iver Krabbe og hans familie ”være med til bords”.
Snakken mellem pigerne gik efterfølgende så godt, at den time der var afsat til besøget på Østergaard ikke var nok til at alle fik borgens historie med. Den kan læses på ophængte plancher og flere af de fremmødte havde lyst til at vende tilbage for et nærmere studie.

Inden vi begyndte vandringen, fortalte Anne Lise lidt om pilgrimstanken og om de tre ord, turen var bygget op om: ”Fællesskab”, ”Frihed” og ”Enkelthed”.

Fra det øjeblik vi forlod Østergaard og til vi stod i Selde Kirke passede en linie i den keltiske pilgrimssalme, vi sang i Åsted kirke, rigtig godt:
”må regnen vande mildt din jord……”.

I Åsted kirke sang vi salmen ”Nu titte til hinanden” og ovenfornævnte keltiske salme ”Må din vej gå dig i møde”.

Inden turen gik videre mod Hinnerup Å læste Anne Lise nogle ord af Søren Kierkegaard, og vi fik ordet ”fællesskab” at gå på.

Turen på volden går forbi galgestedet ”Galgenhøj”, der fra midt i 1500 tallet og ca. 80 år frem var Åsted Birketings Rettersted.

Næste stop var ved voldstederne, hvor det første Østergaard menes at have ligget. Det er dog ganske vidst, at der på hver side af det nuværende åløb har ligget 2 borge. Der er fundet rester af en egetræsstople, hvor åreringene er blevet dateret til ca 1200.

Opholdet ved voldstederne var beregnet til et hvil i græsset og et besøg på højen og lidt større fortælling om stedet, men regnen gjorde, at det kun blev til et kort stop.

Anne Lise gav os ordet ”Frihed” at gå videre på, og bad os om at gå med lidt større mellemrum og i stilhed – en af pilgrimsvandringens tanker.

Diget langs åren ender i en smal sti, der ikke er farbar på samme måde, som det første stykke og turen blev lidt for anstrengende for en af deltagerne, men Hans ventede med bil, parasoller, kaffe og kage ved stranden.
Selvom kaffen blev lidt tyndere, fodtøj og bukser endnu mere vådt, var humøret højt. Sangen ”Blæsten går frisk…” , blev dog i rygsækken til en anden god gang.

Ordet ”enkelthed” var, hvad vi fik med os til den sidste strækning langs stranden til Risum og derfra ad landevejen til Selde Kirke, som vi nåede lige før koncerten startede.

Det var meningen, at vi skulle komme samlet til kirken og blive mødt af musikken fra Estvad-Rønbjerg Kirketrio, men regnen gjorde, at det ikke kunne gennemføres – vi var alt for våde.

Vi fik det meget våde overtøj af, nogle skiftede strømper, andre bukser. Koncerten med piano, bas og trompet vekslende med fællessalmer afsluttede kultur- og pilgrimsvandringen. En rigtig god oplevelse efter en god dag.

Turen var blevet meget anderledes, hvis regnen ikke havde været så dominerende, men til gengæld vil turen nok blive husket længere.