Lørdag d. 27. okt. kl. 14 takker vi af efter en overdådig og vellykket sæson på kulturhusbåden SVANEN med en sprudlende SPIL DANSK-KONCERT og masser af musikalske gæster på Havnen i Sundsøre!
Elof & Wamberg, nr. 1 ved DM i Folkemusik 2012, Månedens Band og CD-aktuelle med den meget roste “12 onli’ syge tracks for ukulele og kontrabas”, gæster SVANEN med deres charmerende og utraditionelle fortolkninger af dansk og nordisk spillemandsmusik, blandet med skæve rytmer og farverige akkorder
– et gensyn, som vi gæder os meget til og kan anbefale alle musikelskere at opleve!
Familen Kaluta er flygtet fra Congo og bor nu i Nykøbing. De 12 børn i alderen 0 – 21 år er alle meget musikalske, og familien optæder gerne på skoler, i kirker og ved kirkelige arrangementer med afrikanske sange, gospel og salmer. Søstrene Adda, Eto, Ongwa og Natasha besøger os på båden med deres fantastiske stemmer og flerstemmige sang.
Den lokale duo Graulund og Stensgaard mødtes ved et tilfælde på Samsø Festival og har efterhånden oparbejdet et fint repertoire af selvskrevneviser og sange om hverdagslivet og kærligheden – alle med iørefaldende og sangbare melodier og et finurligt præg, en sjov pointe eller et lille kærligt smil …
Niels Knudsen fra Viking Duo og Gunnar Poulsen fra Duo Danzante har begge en lang karriere i som festmusikere i popbranchen bag sig, og her til SPIL DANSK-KONCERTEN har de under navnet “Blue Jacks” sammensat et festligt og medrivende program af poulære sange og dansevenlige melodier.
Duo Danzante, som har arrangeret koncerten i samarbejde med DMF, KODA og Skive Kommune, indleder og afslutter med fællessang og dansk spillemandsmusik, inden SVANEN tørner ind for i år!
Entré 80 kr.
Kaffe/ the, vin, kage og frugt samt friskbrygget øl fra Staarup Haandbryg kan købes i messen …