Min bedstefar Frederik Lindberg har skrevet og udgivet dette vers i 1905 i bogen MÆ og Dæ.

En Furbo.
A kjenne en Furbo , ja a kjenne jo flier
mæn ham som a minæ , ham kaldt di Pæ Hiæ;
han hanlt om æ sommæ mæ Tosk å mæ Flønne,
om æ vinter så task han omkring ve æ Bønnæ
En daw va han kommen te Tårsmæ hans Fesk
Å så vit som veæ , va de vis også fresk
Men en Skywbo posto mæ bannen å tårn
Te miæ in di hal å hans fesk de wa rårn
Pæ Hiæ sto en stød å så ingen ting
Mæn li mæ jet , så gjø han omkring
Å griwæ æ Skyvbo i æ næjer å hans frak
Å rywer dæfræ å op i hans nak
stak ham en skalle , så han hwæst å han sprut
men Pæ Hiæ han såe : do ku å han sprut :
Nøj attæ kam en Skywbo, dæ wa fin i æ klæjr
Mæ Cigar iæ mond åæ nies i æ værj
Han so po æ Fesk å så bette mand
va kalle I vel den slags Fesk po æ land?
Pæ Hiæ han sto mæ en Tosk i æ håen
Å så : De er swær som itåw lignæ hinåen
De hær er en tosk , så er do-et wal også :
Æ Skyvbo bløw gal å kalt Pæ Hier en tossæ

Dommerby Smed
Frederik Lindberg
1905