Egnens mejerihistorie i tekst og billeder.

Mejeridrift er temaet for den lokalhistoriske kalender årgang 2013 fra Sundsøre Lokalhistorisk Forening, som netop er udkommet.

De første mejerier på egnen blev etableret på herregårde i 1700-tallet. I Salling var herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup og Eskjær.
I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gårdmejerier. I 1884 oprettede Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg, fra starten med mælk fra 83 køer. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne. Mælken skulle være frisk, og mejerierne lå med en overkommelig afstand for leveringen af mælken med mælkekuskenes hestespand. Der oprettedes i samarbejde mellem leverandører og mejerier passende mælkeruter – 10-20 mælkekuske for hvert mejeri.
Det første andelsmejeri blev oprettet i Hjedding ved Varde 10.6.1882. Det blev snart forbillede for de senere andelsmejerier. Omkring 1900 omdannedes fællesmejerierne til andelsmejerier, og flere kom til. 1942 var der på Skiveegnen 21 andelsmejerier og eet privatmejeri (Rønbjerg). I løbet af 1960-erne begyndte en rationalisering af mejeridriften. Hestetrukne mælkevogne var afløst af lastbiler og senere tankbiler. Efter mejerifusioner i 1970-80-erne specialiserede mange danske mejerier sig i produktion af smør, ost, mejerikonserves, konsummælk og -fløde, syrnetmælksprodukter og iscremefremstilling.
1970 dannedes Skiveegnens Mejeriselskab (SMS). 11 andelsmejerier, bl.a. Breum, Durup, Gamstrup, Jebjerg og Nordsalling, der allerede 1969 var slået sammen med Fur A/M. Andelsmejeriet Dybbækdal i Thise blev købt af mejeribestyrer Pedersen og fortsatte som privatmejeri.
Det nye mejeriselskab, der nu havde 2300 andelshavere, lukkede i løbet af få år halvdelen af mejerierne, bl.a. Jebjerg, Durup og Nordsalling, der fortsatte endnu nogle år som ostemejerier eller ostelager.
1985 fusionerede Skiveegnens Mejeriselskab med Mejeriselskabet Danmark (senere MD Foods).

Indtil herregårds- og fællesmejerierne blev almindelige i slutningen af 1800-tallet, havde bøndernes leverancer af mælk og smør været af ringe kvalitet. I handelen skelnedes mellem ”bondesmør” og ”herregårdssmør”. Springet fra primitiv hjemmebehandling af mælk til industriel behandling på mejerierne betød en hurtigere, renere og mere effektiv produktion. Til eksport var smørproduktionen (lurmærket) dominerende frem til o.1920. I de følgende år overhalede eksporten af ost værdien af den importerede ost.
I 1897 oprettedes de første ko-kontrolforeninger i Viborg amt i Rødding. 1901 var der 18 foreninger i amtet.
Antallet af kontrolforeninger steg fra 1912 jævnt og nåede i 1930 70 foreninger med 2371 medlemmer, hvorefter 30.532 – eller 27,1 % – af køerne i amtet var under kontrol. Nord- og Østsalling var i 1930 dækket af kontrolforeningerne for Durup & Omegn, Grinderslev & Omegn, Grønning, Jebjerg & Omegn, Lyby & Omegn, Nordsalling, Nordøstsalling, Thise og Omegn, Thorum-Grættrup.

Mejerierne kunne have sin egen mælkekusk; men som regel sørgede leverandørerne selv for at levere mælken til mejerierne. Hvert mejeri kunne have 10-20 lokale mælkekuske.
Det var et hårdt og slidsomt job, at være mælkekusk, men socialt kunne det være et meget givende job. Man besøgte jo gårdene på turen to gange hver dag året rundt, og næsten altid var der snak og kommunikation
mellem kusk og folkene på gården. Mælkekuskene kunne være meget populære, og meget ofte var de på hjemturen budt ind til kaffe. Det skete som tak for at de havde haft bud med til købmanden for konen på gården eller til smeden for manden på gården. Mælkekusken var god at snakke med, for han vidste besked om, hvad der foregik i sognet og på de andre gårde på ruten.
Mælkekuskene samlede nyheder op og fordelte dem videre. Så havde man haft kaffegilde om aftenen, og der var kaffebrød i spisekammeret, benyttede man måske lejligheden til at byde kusken på formiddagskaffe, og måske bød mælkekusken på en sang, – for i et gulnet avisudklip fra begyndelsen af 1900-tallet fortæller ”Jens i Kjæret” i ”Mælkekuskens Sang” (melodi ukendt):

Hvis alt i Verden du prøvet har og ej er blevet rig,
Saa hør endnu et tjenligt Raad, som jeg vil give dig:
Køb et Par gamle Russere ”paa Kridt” og husk:
Der altid Penge er at tjene for – en Mælkekusk!

Men du skal ikke vente dig et Liv helt lyst og frit,
365 Kørselsdage er jo ej saa lidt,
Ja hvis ej af Verden træt du blive kan, da husk:
Det bedste Middel dertil er – bliv Mælkekusk.

Paa Slaget skal du af din Seng, hvad Vejr der er paa Sky,
For gennem Sne og Regn og Slud at naa fra By til By.
Om Vejen end ufarbar er, ja, om end ingen er, da husk:
Der hjælper ingen Klage fra – en Mælkekusk.

Af Ærinder du kan faa ti, ja hundrede og fem,
Og du maa nøje passe paa ej glemme et af dem.
Faar Uheld du, som let kan ske, da husk:
Undskyldning gælder ikke for – en Mælkekusk.

Og hvis Humøret daler og bliver gruligt sløjt,
Da sæt det ikke op med Sprut, i Fald ej alt for højt.
Om fine Folk er fulde, det kan gaa, men husk:
Det taales aldrig, nej, naar man er – Mælkekusk

Og faar du Skæld min Ven, for Fejl, som du har gjort,
Da maa du nøje vogte dig, sig ej et Kvæk imod.
Og naar, som det sig hør og bør, du dør, da husk:
At paa din Gravsten skal der staa: ”han var kun – Mælkekusk.

Kalenderen sælges i lokalområdet, og udvalgte butikker i Skive, samt på Lokalhistorisk Arkiv i Thorum, eller evt. bestilles via foreningens hjemmeside www.sundsoerelokalhistoriskforening.dk, hvor der også findes flere oplysninger om foreningens arbejde og formål.