Lørdag den 23/2 skulle Jyllandsserien Team Salling/Sabro og Team Salling serie 1 møde topholdene GUG fra Aalborg og Horsens.
Serie 1 spillede i Durup hallen og efter en flot kamp så vandt Ts serie 1 hold 6-5 over topholdet fra Horsens.
Jyllandsserien spillede i GUG mod topholdet der kun havde tabt et point i en 7-6 sejr i hele sæsonen.
Med på holdet denne dag var lokale Jesper bach, Christian Serritslev, Simon Kristiansen, Christian Pedersen, Caroline Schleef, Lisa Bundgaard og fra Sabro Signe Klavsen, Nadja Schwabach, Thomas Hansen og Kasper Schmidt.
På papiret en svær kamp og det viste sig også hurtigt at GUGs bedste damer bedre end vores damer.
Således tabte caroline 1 ds med to gange 16, Nadja vandt tilgengæld 2 ds i 2 sæt mens begge mixdoubler ved Lisa Bundgaard/Christian Serritslev og Thomas Hansen/Signe Klavsen blev tabt i 2 klare sæt..
Dermed 3-1 før herrersinglerne.
Jesper bach spillede 1 hs og tabte første sæt efter at have misset 3 sætbolde. I 2 sæt var han bagefter med 19-14 og 2 bolde fra at tabe kampen. Herefter ramte Jesper en stime og vandt sættet 21-19 for derefter at tage 3 sæt med 21-13 efter modstanderen var helt færdig. 2 hs ved Christian pedersen og 4 hs ved Kasper Schmidt blev begge vundet i 2 sæt mens 3 hs ved Simon kristiansen blev tabt i 2 sæt.
Hermed 4-4 før doublerne.
1 dd ved caroline Schleef/Lisa Bundgaard blev tabt i 2 sæt mens 2 dd ved Nadja/Signe blev vundet i to sæt. 1 Hd ved Jesper/Christian pedersen blev en gyser. Parret tabte 1 sæt og vandt 2 sæt for derefter at vinde 3 sæt med 22-20. 2 hd blev tabt ved Christian Serritslev/Simon Kristiansen. Dermed skulle 3 Hd afgøre holdkampen ved Thomas Hansen/Kasper Schmidt. Parret vandt 1 sæt og tabte 2 sæt. 3 sæt blev en gyser og parret tabte til sidst 21-18.
Dermed endte holdkampen med en 7-6 sejr til Gug som fik 2 point og rykker op i næste runde mens TSS måtte nøjes med 1 point efter en flot kamp.
En god holdkamp hvor vi må erkende at toppen på deres damer var bedre end toppen hos vores. I både 1 ds, 1 dd og 1 mix var vi meget presset.
Et overraskende point blev det til. Ekstra plusser på dagen til Nadja Schwabach og Christian pedersen som begge bidrog med 2 sejre..
Nu ser vi frem til en spændende kamp mod VRI om 14 dage i Sabro Hallen. En sejr her så bliver den sidste kamp utrolig spændende.
3 hold rykker op og 4 hold kæmper om den sidste plads.
Stillingen kan ses her.
http://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/