Endnu en forårsaften! i Thise forsamlingshus, hvor ”De Piperske” kæmpede med replikker, hinanden og kulisserne.
Og da direktøren ved et uheld – som så ofte før forårsaget af overdreven indtagelse af alkohol – bliver skudt, ja, så bliver forestillingen afblæst mens en politigruppe af Sherlock Holmske dimensioner skal få rede på drab, fadderskab, intrigante blondiner og topmoderne kontormaskiner.
Det lykkes tilfulde efter Dollerups dødsdans med politiassistent Smith at få alt rodet sammen til en afslutning, som så også blev ”Det Piperske Teaterselskab”s finale..
Forsamlingshuset var fyldt til bristepunktet med lattersalver, klapsalver og hammerslag (til både søm og auktion).
I tilgift blev der så danset til fantastiske ”Los Quantos” til langt ud i den kolde nat, hvor selv ikke neglelakken kunne størkne.
Foto: Kristian E Stisen, SallingWeb