Charlotte Olesen, Roslev Kro, støtter hvert år den lokale Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen i forbindelse med kampagnen ”med Lions mod Misbrug”.
Charlotte er glad for at støtte det gode formål og køber hvert år 3 tulipan buketter.
I år synes hun, at buketterne kunne pynte på plejehjemmet i Roslev. Derfor havde hun og Lisbeth Pedersen fra Lions Klubben, sat hinanden stævne ved overrækkelsen/udleveringen.
Jens Mehlsen, tidligere blomsterhandler i Roslev og nu beboer på plejehjemmet, fik til opgave at sætte tulipanerne i vaser – med efterfølgende pleje.
Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen har 10 års jubilæum til august. Klubbens medlemmer glæder sig til at kunne dele de indsamlede midler ud til bl.a. forebyggende ungdomsarbejde i kampen mod misbrug og de deraf følgende problemer så som vold, kriminalitet og uarbejdsdygtighed.
Roslev Kro skænker Lions Tulipaner til plejehjem
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Durup/Tøndering/Nautrup, Glyngøre/Sæby/Vile, Hjerk/Harre, Roslev/Rybjerg