Tak fordi jeg må komme her og holde 1. maj sammen med Jer, jeg plejer at glæde mig meget til 1. maj og det at få mulighed for at dele nogle af de tanker man gør sig som medlem af Skive Byråd. I år har det været noget anderledes at skulle forberede min første maj tale. Det er bestemt ikke helt så godt at være SFére lige nu som det var for bare to år siden. Villy tog sidste sommer sit udenrigsministerfly og tjekkede ud, han overlod ansvaret for den aftale ham og Møger havde indgået med Thorning og Vestager til en folketingsgruppe med begrænset erfaring. Jeg havde noget hellere set Villy havde ladet sit udenrigsministerfly blive på landingsbanen og var blevet hjemme for at tage ansvaret for den aftale ham og Møger havde indgået.
Nu skal vi videre på de vilkår der er, det betyder vi skal forholde os til konkrete udfordringer. Den helt store udfordring er den store ledighed. Mette Frederiksen må på banen, vi skal have slettet sporene efter Claus Hjort og Inger Støjbjerg. Vi skal tage den arbejdsløses problemer alvorligt. Så længe ledigheden er som den er.
Så er det ikke en halvering af dagpengeperioden, der løser problemerne.
Det er ikke tilskud til meningsløs aktivering der løser problemerne.
Vi må finde en løsning hvor vi kvalificere os til at løse morgendagens opgaver. Jeg tror også på kort sigt at det kan være en god at genindfører efterlønnen, vi skal tage diskussionerne i åbenhed og det hører bestemt også med til diskussionen at der også findes en model for hvordan arbejdsmarkedet skal indrettes når der igen kommer flere jobs.
For at der skal ske noget konstruktivt på dette område, så må fagbevægelsen komme med konkrete forslag, det er fagbevægelsen, der ved hvilke behov deres medlemmer har, det er fagbevægelsen der har den store indsigt i hvordan disse udfordringer kan løses. Så må Mette Frederiksen lytte og sikre de nødvendige beslutninger bliver truffet.
Jeg har som SFére behov for at dette bliver taget alvorligt af regeringen, jeg tror også på, at vores beskæftigelsesminister både kan og vil løse opgaven, så kom hellere i gang i dag end i morgen, der er på dette område brug for en løsning her og nu, samtidig skal det også være en løsning, der holder ud i fremtiden.
Vi har lige været vidner til en lang og udmattende konflikt mellem KL og lærerne. Det allerværste ved denne konflikt er formentlig, at resultatet var dikteret på forhånd. Jeg talte under konflikten med Kirstine Bille en af de få men gode SF borgmestre. Hun har under konflikten sammen med SF´s andre medlemmer af KL´s bestyrelse udarbejdet en række spørgsmål. Hensigten med disse spørgsmål var at få de stridende parter tilbage til forhandlingsbordet, det lykkedes ikke for SF, at bringe parterne tilbage til forhandlingsbordet, det er jeg rigtig ærgerlig over for det burde være ved forhandlingsbordet, at løsningen var blevet fundet.
Jeg forstår ikke hvad KL vil have ud af sin magtdemonstration, under KL topmøde i Ålborg udtalte den socialdemokratiske formand, at lærerne havde en overenskomst, der tilhørte det forrige århundrede, det var en voldsom provokerende og helt unødvendig udtalelse, jeg tror faktisk at denne udtalelse var med til at lukke af for den sidste mulighed for at nå en forhandlingsløsning